Åben/Lukket..

Jeg får tit at vide, at jeg er meget åben. Men samtidig får jeg smidt i hovedet, at jeg er meget lukket, og ikke lukker folk ind. Så jeg er blevet enig med mig selv om, at det fungerer sådan her!

Jeg er åben omkring mange ting. Om mine meninger, om mine fejl omkring drenge, hvor mange jeg har haft sex med, at jeg har været utro osv. Men samtidig snakker jeg aldrig om min barndom. Der gik 2-3 måneder inden jeg fortalte min kæreste bare lidt om min barndom. Jeg hader at snakke om det, og hvis jeg først fortæller om det til folk, så stoler jeg på dem. 

Jeg er også meget åben omkring mine fejl. Jeg ved sgu godt, når jeg har fucked up. Jeg ved blandt andet godt, at jeg var en kæmpe bitch overfor Mikkel og Tanja, og jeg ærgrer mig stadig over det i dag. 

Og lad mig endelig svare på dette spørgsmål én gang for alle - nej, jeg fortryder ikke, at jeg var utro. Overhovedet. Men jeg fortryder fandeme hvem, det var med. Eller.. den ene. Hahaha, slut much? Anyway. Jeg skal ikke forsvare det, men hvis I vidste, hvad min daværende kæreste udsatte mig for, ville I nok forstå mere. Men den må I tage med mig privat, hvis det er. 

Utroskab.

Jeg så lige en tøs på... arto, tror jeg faktisk, det var, der skrev, at hendes kæreste ikke måtte være hende utro. Der kom jeg lidt til at tænke...


Jeg ser sådan her på det - hvis min kæreste ville være sammen med en anden, fair nok. Knald du bare dem, du vil. Han skal bare ikke forvente, jeg står og venter, når han er færdig. Så er jeg looong gone, for det finder jeg mig ikke i. Men jeg vil ved Gud ikke sige til ham, at han ikke må. Han skal være sammen med mig af fri vilje, og vælge mig. Vælge at sige nej til pigerne, ikke fordi jeg siger, han ikke må. 

Over and out. 

Oh the irony..

Kom lige til at tænke på en bestemt person, og jeg blev lidt pissed. Så det skal ud her, så det ikke går ud over mine venner.


Jeg kan ikke lade være med at grine, når du siger, at jeg har misforstået definitionen af "at elske". For det er jo åbenbart helt normalt, at jeg, i følge dig selv, var den første pige, du nogensinde havde elsket, men 2 uger efter du droppede mig, elskede du en anden. Hmm.. I don't get it. Det havde taget dig 18 år at elske, men 2 uger at komme over den første "kærlighed"? (Your words, not mine.) 


Jeg kan godt se, at jeg har misforstået det. Makes perfect sense ( :

This is the new shit.

Det føles mærkeligt at sidde her som 17-årig.


Jeg havde aldrig regnet med at blive 14. Nu sidder jeg her, godt nok ret syg, men stadig glad, optimistisk og med en fremtid foran mig. Det er godt nok længe siden, jeg har haft det. Altså, en fremtid, der rent faktisk gav mening og var interessant. 


Well... this is the new shit. 

R.I.P...

Det føles virkelig mærkeligt at sidde og kigge på datoen.. vide, at det nu er to år siden, du blev revet væk fra mig. At hele min verden, endnu engang, ramlede om ørerne på mig. Men denne gang var værst - for du var der ikke til at støtte mig. Til at holde om mig, til at sige, at det nok skulle gå, og ellers åd vi bare nogle kiks, for uden mad og drikke duer helten ikke!


Jeg hader, at jeg aldrig kan se dig igen. Jeg kan aldrig høre dig fortælle skræmmende historier, bakke mig op, når ingen andre gør det, jeg kan ikke engang få et eneste kram mere.


Det sidste du sagde til mig var, at du nok skulle blive rask igen. At du snart ville få det fint, og jeg ikke skulle bekymre mig. Så smilte du til mig, og jeg gik ud af rummet, forventede at du snart stod udenfor døren og smilte igen. 


Jeg kan stadig huske mors ansigtsudtryk, da farmor ringede og fortalte det. Og da hun kom ind, meget stille, satte poserne på bordet og sagde ordene "Jeg tør næsten ikke fortælle dig det her...". Jeg troede, der var tilbud på cd'er or something, og gav mig til at grine. Det holdt jeg ret hurtigt op med.


Jeg er ikke stoppet med at ryste siden den dag. Jeg har stadig problemer med trapper. Jeg har endda problemer med at være i farmors hus. Dit værksted, det kan jeg slet ikke. Jeg har heller ikke sat mig ind i hendes bil siden. Jeg tror ikke, jeg kan..


Du var alt. Min bedste ven, min far, mit forbillede og min beskytter. Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke mangler dig. Men jeg håber, fra det inderste af mit hjerte, at du har det bedre. Du fortjener intet mindre end det bedste.


Jens Peder Nielsen, 15. oktober 1922 - 16. januar 2009. <3

Børn nu til dags.

Jeg kan ikke lade være med at smågrine, når jeg ser "unge mennesker" på de der 13-14 år skrive, at de har haft sex med så og så mange. Da jeg var 14, havde jeg ikke engang kysset en dreng. 


Det er ligesom om, det hele skal gå hurtigere og hurtigere. Hvorfor? Vi lever længere og længere, ergo, vi har mere tid til at nå det hele. Jeg har endda, og jeg sværger, set en pige på 14 skrive, at hun har haft sex med flere end mig. Jamen herre gud da, hvorfor?


Jeg kan huske, jeg syntes, mine veninder havde travlt, og de småmobbede mig med, at jeg var så sent ude. Men det her sætter det ligesom i perspektiv. 


Hvad er pointen i at have sex som 13 årig? Er der nogen grund til at tage den sidste del af barndommen væk? Lad nu være med at have så travlt, du skal nok nå det. 


- ved godt, dette er hyklerisk i forhold til et tidligere indlæg, hvor jeg ikke ville udsætte tatoveringer osv. Men det er her bare noget andet, hvis man spørger mig. Og guess what?
Det er min blog :3 

The past..

Mens jeg sidder her med en smøg og hører Dead By April, bliver jeg ligesom overvældet af fortiden.

- som min kæreste ville sige, igen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på især én speciel dreng fra min fortid, som satte sine spor.

Misforstå mig ikke, jeg savner ikke en eneste del af ham, og jeg ønsker ikke ligefrem at se ham igen, men alligevel er det som om, han stadig er en del af mig. 

Nå, jeg blev nok bare mindet om det pga datoen. 

- Michelle, over and out.

Kærlighed..

Jeg fandt en gammel tekst, jeg skrev for laaang tid siden om min første kæreste, og jeg tænkte, jeg ville smide den herind, so here goes. 


Man opdager noget nyt... Ser verden på en ny måde, ser ham på en ny måde, ser... det hele på en ny måde. Man er lykkelig, for første gang i sit liv. Man smiler og føler sig tryg, noget der er noget helt nyt, helt anderledes, og ærlig talt en smule skræmmende.

Han er i hendes hoved hele tiden, hun har endelig fundet sin grund til at trække vejret. Til at holde fast, ikke at give slip og komme igennem dagene. Da hun hørte hans stemme igen, fik hun åndenød. Tårer i øjnene, og følte sig mere levende. Hendes bedste veninde tog hendes hånd og smilede. Hun var glad på hendes vegne, for en gangs skyld var der en god person.

Hun talte timerne, til hun skulle se ham igen. Hente ham ved toget, mærke hans ånde mod sin hud, bare se hans smukke ansigt. Da dagen endelig kom, kunne hun næsten ikke gå af lykke. Og da hun så ham... glemte hun, hvordan hun skulle trække vejret. Hun var væk. Og hun var ligeglad. Lydende, solen, lugtene, folkene omkring hende, det var alt sammen komplet ligemeget. Da hun så hans smil, var alt fuldstændig ligemeget. Hun ville bare være hos ham.

Og da det var forbi... da han sagde de ord, dér endte hendes liv. Hun faldt sammen i smerte, ville skrige, men kunne ikke. Hun havde ingen ilt. Ingen energi. Ingen stemme. Ingen grund til at leve. Tårene løb bare ned af hendes kinder. Ingen hulken, ingen snøften, ikke en lyd. Bare en pige, der forsøgte at overleve, mens hun var ødelagt.

Nu var hun alene igen. Og hun manglede noget, hun for få måneder ikke engang anede, eksisterede - ægte kærlighed. En kærlighed så ægte, så reel, at den var til at tage og føle på. Nu manglede hun ham, som en junkie på rehab. Hun havde brug for ham, brug for hans stemme, hans kys, hans berøring, hans måde at få hende til at føle sig ønsket, og værdsat. Noget helt nyt for hende.

Hun mistede ikke bare sin kæreste - hun mistede sit heroin. 

Tattoo's...

Jeg er snart træt af at få smidt "Du bliver træt af dine tatoveringer!!" i hovedet. Ja, selv hvis jeg gør, hvad så? Det er en fucking arm for fanden, ikke hjerneceller, der er mistet!


Jeg ved godt, I bare prøver at hjælpe, men altså.. hvis jeg fortryder de tatoveringer, så er det vel mit problem? Jeg har fortrudt så meget lort, jeg har lavet (og folk...), men jeg er da ikke holdt op med at møde nye mennesker, blive fuld igen, forelske mig eller noget i den stil. En tatovering er overfladisk, det er et knust hjerte ikke. I'm just saying, at måske skulle man holde sig fra kærligheden i stedet for.


Og det der med, at jeg skal vente nogle år med at få flere tatoveringer... hvad hvis jeg får diagnoseret kræft i morgen, og får at vide at jeg dør om 2 måneder? Carpe diem, for fa'en! Jeg gider ikke vente, jeg gider ikke udsætte det. 


Jeg gider ikke udsætte tatoveringerne, piercingerne, hårfarvningen osv, for let's face it, jeg er teenager, det er nu, jeg skal lave fejl. Det er nu, jeg skal få farvet håret grønt ved en fejl, få en piercing, der slet ikke passer til mig, få tatoveret "Made in Denmark" (Linda P.) i nakken, pga druk. Det er ikke, når jeg er 40, har eget hus, børn, mand og hund. Der har jeg ikke denne frihed.


Og, lad os endelig være overfladiske, det er så rart - jeg ser ikke så godt ud om... 24 år, når jeg er 40. Der har jeg, højest sandsynligt, rynker, hængepatter, muligvis stadig graviditets fedt på maven, lår osv, og ja, der ser tatoveringerne ikke så godt ud som nu. 


Så giv mig frihed til at nyde min ungdom. Giv mig frihed til at være en idiot, til at gøre dumme ting, til at lave fejl og gøre mig selv til grin. For venter jeg 24 år, så skal jeg stå til ansvar for nogle helt andre personer, end jeg skal nu. 
- Vi har vel alle set en af de film, hvor moderen vælger at få hanekam, piercinger, tatoveringer og rende rundt i mavetoppe som 40 årig, og eh.. det skal ikke være mig. 

"Mehmehmeh, mit liv er lort, men jeg gider ikke gøre noget ved det."

Den attitude er jeg overhovedet ikke særlig træt af, da..


Jeg er så super træt af mennesker, der bare sidder og brokker sig over sit liv, men alligevel ikke gider at gøre noget ved det. Mest fordi, jeg selv har været en af dem. 

Det skal lige siges, at jeg på ingen måde rækker ned på folk med selvmordstanker eller noget som helst. Det kunne jeg aldrig finde på!

Men jeg er bare så træt af dem, der siger, at deres liv er så forfærdeligt, når det egentlig er noget, de selv kan ændre på. Det er ligesom folk, der vælger ikke at stemme ved valgene, men alligevel brokker sig over regeringen. Hold kæft, tag dig selv i nakkehårene, rejs dig op, sig din mening og kom videre.  

"Den og den person ødelægger mit liv" - cut personen ud af dit liv. (og ja tak, jeg ved godt, at det ikke altid er så let, men de gange det nu er, for fanden!) 

Og det sjoveste af alt det her er, at for 2 måneder siden, der var det mig. Der var det mig, der fik de ord smidt i hovedet af min eks. Det gjorde fucking ondt, ja, men jeg fattede til sidst, hvad han mente. Og jeg er ham evig taknemmelig for det nu. For jeg har fundet ud af, at hvis man selv kan ændre på de dårlige ting, så har man to valg:

1; Den nemme udvej - man bliver ved med at brokke sig, har ondt af sig selv, og gør ikke noget ved det. 

2; Den svære vej - man tager fat i sig selv, i sine problemer, og forsøger at løse dem. Nej, det er ikke let, men hvis man vil have sit liv tilbage, så kan det være nødvendigt. Det kan være nødvendigt at sige "Ok, jeg skal arbejde på det og det, så jeg kan blive gladere, og få det godt". 

Jeg kalder det "den svære vej" af en årsag - det er skide hårdt. Man skal "mødes med sine indre dæmoner", finde årsagen til dem, og finde ud af, hvordan man løser det og kommer videre. 

Udvikling.

Det føles mærkeligt, men jeg kan allerede nu mærke den udvikling, der er sket med mig, i løbet af bare de sidste måneder. 

Jeg er en stærkere person nu. Jeg kan klare mig selv, jeg lever med mig selv, uden det konstante had. Jeg har mere overskud, jeg kan langt flere ting. For fanden, jeg har lige klaret 3 dage på en højskole, uden hjemve! Det lyder som ingenting, det ved jeg, men for mig er det som at flytte et bjerg. 

Jeg kan se i spejlet og smile. Jeg kan generelt smile nu, uden det er forceret. Jeg kan gå rundt og joke med mine venner, jeg kan endda gøre mig selv totalt til grin foran 20-25 mennesker, ved at spille Body Talk. 

Men mest af alt, kan jeg klare mig, udenfor mine lyserøde vægge, uden min mor er nedenunder, uden jeg kan knue min kat ind til mig, uden jeg kan... ja, uden jeg kan være den pige, jeg har været de sidste... tør man sige 16 år? I hvert fald lang tid! 

Og jeg kan være ærlig overfor mig selv nu. Jeg kan sige til mig selv - ja, jeg har nogle problemer, nogle diagnoser, og mine ting at slås med. Men jeg er okay alligevel, jeg skal nok klare mig. Jeg kan endda skrive det på nettet, hvor jeg før ikke engang kunne sige det til mine nærmeste venner! 

Jeg skylder denne udvikling til mange, men jeg nøjes med at nævne 6.
Moderen, der aldrig gav op.
Faderen der altid kom tilbage.
Bedstefaderens uendelige kærlighed.
Bedste venindens urokkelige støtte.
Verdens dejligste kæreste, Philip Wahlqvist.
& drengen der aldrig helt forsvandt, præcis som han lovede. 

Skal også lige nævne UHR og læreren, der ikke opgav mig. 

Så det her er, forhåbentlig, velkommen til den nye Michelle. Eller... i hvert fald den forbedrede udgave.

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10!

10 Things You Want -

1. Longer hair.

2. A dog.

3. More tattoos. 

4. More money.

5. New cigarettes.

6. A car/driverslicence. 

7. An awesome singing voice.

8. New clothes.

9. House Of Night 6.

10. Snakebite.

9 Musicians/Bands You Love -

1. Green Day

2. All Time Low

3. Simple Plan

4. Kate Voegele

5. My Chemical Romance

6. Secondhand Serenade

7. Taylor Swift

8. Papa Roach

9. Muse

8 Things You Do Everyday -

1. Put on clothes.

2. Put make-up on

3. Write textmessages. Alot.

4. Drink Pepsi Max.

5. Eat.

6. Shower.

7. Listen to music.

8. Straighten my hair.

7 Things You Enjoy -

1. Playing piano.

2. Singing.

3. Kissing.

4. Hanging around dogs.

5. My friends.

6. Dancing.

7. Reading.

6 Things That Will Always Win Your Heart -

1. Smiles.

2. Kindness.

3. Humour and sarcasm.

4. Skating.

5. A heart for animals.

6. Singing or playing an instrument.

5 Favorites: Movie, Song, Book, Food, Season -

1. Nowhere Boy.

2. Taylor Swift - Haunted.

3. House Of Night series.

4. Icecream.

5. Spring.

4 Smells Or Scents You Enjoy -

1. My boyfriend.

2. Rain.

3. CK In 2 U (perfume) 

4. Dogs.

3 Places You Want To Go -

1. New York.

2. London. 

3. LA.

2 Favorite Holidays -

1. Spring.

2. Christmas.

1 Person You’d Marry On The Spot -

1. Alex Gaskarth. 

Well, hello there.

Jeg er Michelle. Jeg er ingen poet, jeg er ingen digter, jeg er ingen stor forfatter. 

Men dette er min verden, og verden omkring mig, i følge mig. Kom endelig indenfor, men forvent hudløs ærlighed, rapkæftethed, sarkasme, humor, vrede, glæde, stolthed, sorger, foragt og respekt. 

Mest af alt, er dette nok min udvikling. Min vej fra den jeg var, den jeg er, og den jeg er ved at blive. 

- Welcome.