Jeg er så færdig med dig.
Jeg er færdig med alt dit pis. Du ville have en chance til, og det fik du. Og hvad brugte du den til? Du pissede på mig, én gang til. Viste endnu engang, at jeg kan ikke stole på dig. Jeg kan ikke regne en skid med dig, og du vil egentlig bare udnytte mig, når du er liderlig.
Jeg har siddet og ventet på en forklaring. Hvad var din undskyldning denne gang? Lad mig høre, kom med den. Kan ikke vente med at høre, hvad du finder på denne gang.
Men nu er det egentligt gået op for mig, at du sådan set er pisse ligeglad med mig. Og det gør møg ondt, når jeg tænker på, hvor meget jeg opgav for dig. Hvor meget jeg ændrede mig, hvor mange grænser du fik mig til at overskride, fordi jeg ikke ville miste dig. Men jeg var aldrig andet end endnu en tøs for dig, var jeg vel?
Du har sikkert fra dag et tænkt "Hey, den der tøs er møg forelsket i mig, lad mig se, hvor langt jeg kan køre den ud!" - og du kunne køre den langt ud. Alt for langt ud. Det værste er næsten, at jeg har vænnet mig til denne her opførsel fra dig. Jeg er vant til, at du det ene øjeblik nærmest gør alt for at være sammen med mig, og så hører jeg ikke fra dig i 2-3 uger.
Det er også gået op for mig, at jeg egentlig fortjener bedre end dig. Du er en møg fantastisk fyr, når du vil, og for satan du er smuk. Men jeg er færdig. Jeg gider dig ikke mere. Du kan ikke sno mig om din lillefinger mere. Jeg kan endelig se dig i øjnene og sige "Hey, jeg er kommet videre. Find en anden, du kan lege med.", og jeg må indrømme, at jeg er ret stolt af mig selv.
