" police: THIS IS THE POLICE! OPEN YOUR DOOR NOW!
Louis Tomlinson: not with that attitude"
I can't breathe
fredag den 31. august 2012
torsdag den 30. august 2012
Jeg ville ønske, jeg var nok.
Jeg vil gerne, bare én gang, opleve, at der er en, der vil gøre alt for ikke at miste mig, en der mener, at jeg er god nok, en der ikke opgiver mig, når jeg har mest brug for ham.
En der kan tage alt det lort, jeg render rundt med, men samtidig ikke ville bytte mig væk for noget.
En der, når jeg giver dem alt, siger "Jeg vil give dig lige så meget", i stedet for bare at kigge på mig, når jeg er mest sårbar, åben, og har givet alt, og siger "Nope, sorry, not enough".
Jeg har fået at vide, at jeg med tiden, højest sandsynligt, kan få et næsten normalt liv - men hvad nu, hvis det stadig ikke er godt nok? Hvad nu, hvis jeg aldrig møder ham, der kan klare det? (Og ja tak, jeg ved godt, jeg kun er 18, men jeg er decideret bange).
Hvad nu, hvis jeg ender med at være alene hele mit liv, fordi der ikke er nogen, der mener, jeg er besværet værd?
Min mor bliver ved med at fortælle mig, at det er der - jeg skal bare finde "den rette", men hvem fanden er det, og hvor fanden skal jeg finde ham? Jeg ville elske at have en at støtte mig op ad, en der kan klare mine humørsvingninger, min autisme, min OCD, det hele, og stadig kan se på mig med kærlighed i øjnene - for jeg ved godt, at jeg er bøvlet. Det er jeg, og det vil jeg ikke benægte. Jeg har endelig accepteret, at jeg er syg, og det vil jeg altid være, men derfor fortjener jeg vel det samme som alle andre mennesker?
Jeg er ikke et dårligt menneske - jeg gør, hvad jeg kan, for at hjælpe andre, sætter altid mine venner, familie osv, før mig selv. Jeg gør en del dumme ting, true, men igen, jeg er 18, det er nu, de fejl skal laves.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her... jeg er bare træt af, at jeg aldrig er god nok, selvom jeg giver mit alt.
Jeg vil gerne, bare én gang, opleve, at der er en, der vil gøre alt for ikke at miste mig, en der mener, at jeg er god nok, en der ikke opgiver mig, når jeg har mest brug for ham.
En der kan tage alt det lort, jeg render rundt med, men samtidig ikke ville bytte mig væk for noget.
En der, når jeg giver dem alt, siger "Jeg vil give dig lige så meget", i stedet for bare at kigge på mig, når jeg er mest sårbar, åben, og har givet alt, og siger "Nope, sorry, not enough".
Jeg har fået at vide, at jeg med tiden, højest sandsynligt, kan få et næsten normalt liv - men hvad nu, hvis det stadig ikke er godt nok? Hvad nu, hvis jeg aldrig møder ham, der kan klare det? (Og ja tak, jeg ved godt, jeg kun er 18, men jeg er decideret bange).
Hvad nu, hvis jeg ender med at være alene hele mit liv, fordi der ikke er nogen, der mener, jeg er besværet værd?
Min mor bliver ved med at fortælle mig, at det er der - jeg skal bare finde "den rette", men hvem fanden er det, og hvor fanden skal jeg finde ham? Jeg ville elske at have en at støtte mig op ad, en der kan klare mine humørsvingninger, min autisme, min OCD, det hele, og stadig kan se på mig med kærlighed i øjnene - for jeg ved godt, at jeg er bøvlet. Det er jeg, og det vil jeg ikke benægte. Jeg har endelig accepteret, at jeg er syg, og det vil jeg altid være, men derfor fortjener jeg vel det samme som alle andre mennesker?
Jeg er ikke et dårligt menneske - jeg gør, hvad jeg kan, for at hjælpe andre, sætter altid mine venner, familie osv, før mig selv. Jeg gør en del dumme ting, true, men igen, jeg er 18, det er nu, de fejl skal laves.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her... jeg er bare træt af, at jeg aldrig er god nok, selvom jeg giver mit alt.
tirsdag den 28. august 2012
torsdag den 23. august 2012
Jeg er så fucking svag.
Det er utroligt, hvad man vil gøre for den, man elsker. Ham, man altid har set som "the one".
Uanset hvad han beder om, så giver man ham det, bare for at føle sig ønsket, værdsat, for at føle, at man har en smule værdi, selvom man har det af helvedes til dagen efter, for det endte præcis, som man vidste, det ville - man havde sagt til sig selv "du er vant til det, det gør ikke ondt længere", men sandheden er, at jo, det gør stadig fucking ondt.
Man vil gøre alt for ham, være alt for ham, om det så betyder at sulte sig selv, køre sig selv så langt ud, at man er ved at knække, eller gøre ting man havde svoret, man aldrig ville gøre - for hvis han vil have det, så får han det.
Selvom man egentlig troede, man var ovre ham - og måske er man det også, måske er han bare den der, man aldrig helt kan få ud af hovedet, så bliver man en lille smule forelsket igen, hver gang man snakker med ham, for så husker man, hvor perfekt han er, selvom han påstår alt andet.
Han er den eneste, der behøver mene, man er god nok - at man er smuk nok, tynd nok, alt det der, selvom man kun føler de ting i nogle få minutter.
Man ved godt, man burde gå - vende om, lade ham klare sig selv, men det er ikke en mulighed, for han er efterhånden den del af en, man bedst kan lide, men samtidig hader mere end noget andet.
I am strong, but love is evil.
Uanset hvad han beder om, så giver man ham det, bare for at føle sig ønsket, værdsat, for at føle, at man har en smule værdi, selvom man har det af helvedes til dagen efter, for det endte præcis, som man vidste, det ville - man havde sagt til sig selv "du er vant til det, det gør ikke ondt længere", men sandheden er, at jo, det gør stadig fucking ondt.
Man vil gøre alt for ham, være alt for ham, om det så betyder at sulte sig selv, køre sig selv så langt ud, at man er ved at knække, eller gøre ting man havde svoret, man aldrig ville gøre - for hvis han vil have det, så får han det.
Selvom man egentlig troede, man var ovre ham - og måske er man det også, måske er han bare den der, man aldrig helt kan få ud af hovedet, så bliver man en lille smule forelsket igen, hver gang man snakker med ham, for så husker man, hvor perfekt han er, selvom han påstår alt andet.
Han er den eneste, der behøver mene, man er god nok - at man er smuk nok, tynd nok, alt det der, selvom man kun føler de ting i nogle få minutter.
Man ved godt, man burde gå - vende om, lade ham klare sig selv, men det er ikke en mulighed, for han er efterhånden den del af en, man bedst kan lide, men samtidig hader mere end noget andet.
I am strong, but love is evil.
onsdag den 22. august 2012
Dedicated to the one I'll always love - the one who really messed me up.
Det fucking piner mig, at du ikke kan se det. At du ikke kan se, at du er det smukkeste, ærligste, skønneste og mest fantastiske menneske i verden, og det har du altid været.
At du ikke kan se, at selv efter 2 år og uendelige mængder lort, så står jeg stadig på spring, så snart jeg bare aner, at du har brug for noget, lige gyldigt hvad. Jeg vil stadig gå igennem alt for dig, alt for at redde dig, få dig igennem dagene, holde dig oppe, selvom jeg aldrig har kunnet, og jeg har ødelagt mig selv i processen før, så gør jeg det gerne igen. Selvom jeg faldt længere ned, end jeg nogensinde har været, selvom jeg var så... umenneskelig i flere måneder, så tager jeg gerne faldet igen, alt for at redde dig, men jeg kan ikke.
Jeg kan ikke hive dig op, jeg kan ikke nå dig, men jeg strækker mig stadig, til jeg er ved at briste. Selvom min krop skriger "stop!", bliver jeg ved, for jeg kan ikke holde til at se dig sådan, selvom jeg godt ved, jeg aldrig har været nok, og den tanke stadig piner mig hver dag.
Men jeg tager gerne smerten, ydmygelsen, tårerne, vreden og hjælpeløsheden, bare for at forsøge at lysne dit liv, om ikke andet så i 5 minutter.
Hvis jeg sagde, at jeg elskede dig, ville det være en underdrivelse. Ordet "elsker" er ikke nok, og det har det aldrig været.
Du har reddet mig så mange gange, men jeg kan aldrig gøre gengæld, og skylden overvælder mig, sammen med smerten. Det får mine indvolde til at snøre sig sammen. Hvis jeg bare kunne redde dig, så ville jeg opgive alt.
At du ikke kan se, at selv efter 2 år og uendelige mængder lort, så står jeg stadig på spring, så snart jeg bare aner, at du har brug for noget, lige gyldigt hvad. Jeg vil stadig gå igennem alt for dig, alt for at redde dig, få dig igennem dagene, holde dig oppe, selvom jeg aldrig har kunnet, og jeg har ødelagt mig selv i processen før, så gør jeg det gerne igen. Selvom jeg faldt længere ned, end jeg nogensinde har været, selvom jeg var så... umenneskelig i flere måneder, så tager jeg gerne faldet igen, alt for at redde dig, men jeg kan ikke.
Jeg kan ikke hive dig op, jeg kan ikke nå dig, men jeg strækker mig stadig, til jeg er ved at briste. Selvom min krop skriger "stop!", bliver jeg ved, for jeg kan ikke holde til at se dig sådan, selvom jeg godt ved, jeg aldrig har været nok, og den tanke stadig piner mig hver dag.
Men jeg tager gerne smerten, ydmygelsen, tårerne, vreden og hjælpeløsheden, bare for at forsøge at lysne dit liv, om ikke andet så i 5 minutter.
Hvis jeg sagde, at jeg elskede dig, ville det være en underdrivelse. Ordet "elsker" er ikke nok, og det har det aldrig været.
Du har reddet mig så mange gange, men jeg kan aldrig gøre gengæld, og skylden overvælder mig, sammen med smerten. Det får mine indvolde til at snøre sig sammen. Hvis jeg bare kunne redde dig, så ville jeg opgive alt.
Day 44 & 45
Day 44 - A picture that describes your life
Day 45 - A picture of your favorite cartoon character
or
tirsdag den 21. august 2012
Hvad søger du?
Jeg er blevet stillet dette spørgsmål mange gange, især fordi jeg har en profil på hot.dk, og jeg er endelig kommet frem til et svar:
Jeg søger en, der kan slå benene væk under mig. En, jeg ikke kan holde mig fra, en jeg SKAL være sammen med. En der kan udfordre mig, pisse mig af, få mig til at le, en der kan få mig til at stille spørgsmål ved de store ting i livet, men en jeg samtidig kan være utrolig barnlig med.
Jeg vil ikke have en, der snakker om ægteskab, børn og "for altid", for let's face it, jeg er teenager, chancen for, det sker, er lig nul - det siger min erfaring mig, uanset hvad visse mennesker lukker ud.
Jeg vil have en, hvor jeg er så tiltrukket af ham, at jeg ikke kan holde hænderne fra ham - ikke på den seksuelle måde, bare generelt. En, hvor jeg tænker "Holy fuck, hvor er han sexet" - ikke en, hvor jeg tænker "Ja, okay så", for det holder ikke i længden.
- jeg siger ikke, at udseende betyder alt, men jeg har heller ikke tænkt mig at sige, at det ikke betyder noget, for det gør det.
Jeg ved ikke, om jeg stiller for store krav - jeg ved bare, at jeg har haft sådan en fyr før, og det var den bedste tid i mit liv, uanset hvordan det endte.
Jeg søger en, der kan slå benene væk under mig. En, jeg ikke kan holde mig fra, en jeg SKAL være sammen med. En der kan udfordre mig, pisse mig af, få mig til at le, en der kan få mig til at stille spørgsmål ved de store ting i livet, men en jeg samtidig kan være utrolig barnlig med.
Jeg vil ikke have en, der snakker om ægteskab, børn og "for altid", for let's face it, jeg er teenager, chancen for, det sker, er lig nul - det siger min erfaring mig, uanset hvad visse mennesker lukker ud.
Jeg vil have en, hvor jeg er så tiltrukket af ham, at jeg ikke kan holde hænderne fra ham - ikke på den seksuelle måde, bare generelt. En, hvor jeg tænker "Holy fuck, hvor er han sexet" - ikke en, hvor jeg tænker "Ja, okay så", for det holder ikke i længden.
- jeg siger ikke, at udseende betyder alt, men jeg har heller ikke tænkt mig at sige, at det ikke betyder noget, for det gør det.
Jeg ved ikke, om jeg stiller for store krav - jeg ved bare, at jeg har haft sådan en fyr før, og det var den bedste tid i mit liv, uanset hvordan det endte.
mandag den 20. august 2012
Projekt: Vægttab!
Jeg har nu, for real this time, bestemt mig for, at jeg skal til at tabe mig.
Ikke fordi, jeg synes, jeg er fed, og jeg skal tabe 20 kg, men jeg vil gerne tabe mig 3-5 kg, da jeg har taget noget på, siden jeg fik nyt medicin.
Jeg vil prøve at holde motivationen oppe ved brug af min blog, så må vi se, hvordan det går!
I dag har jeg trænet i 26 minutter, gået en lang tur, spist havregryn, rosiner, Special K & rugbrød - det er en upgrade fra pizza, rundstykker & muffins! Jeg håber virkelig, jeg kan holde den kørende denne gang, da det har en kæmpe effekt på mit humør, at jeg føler mig så fed.
Nu vil jeg gå ned og gå i bad, og derefter lave en smoothie. Omnomnom!
Ikke fordi, jeg synes, jeg er fed, og jeg skal tabe 20 kg, men jeg vil gerne tabe mig 3-5 kg, da jeg har taget noget på, siden jeg fik nyt medicin.
Jeg vil prøve at holde motivationen oppe ved brug af min blog, så må vi se, hvordan det går!
I dag har jeg trænet i 26 minutter, gået en lang tur, spist havregryn, rosiner, Special K & rugbrød - det er en upgrade fra pizza, rundstykker & muffins! Jeg håber virkelig, jeg kan holde den kørende denne gang, da det har en kæmpe effekt på mit humør, at jeg føler mig så fed.
Nu vil jeg gå ned og gå i bad, og derefter lave en smoothie. Omnomnom!
søndag den 19. august 2012
SORRY I'M LATE
Day 40 - A picture of your friends
I don't have one of all of them, but here:
Day 41 - A picture of your favorite weather
torsdag den 16. august 2012
onsdag den 15. august 2012
tirsdag den 14. august 2012
mandag den 13. august 2012
Jeg tror, folk undervurderer, hvor svært det er at leve i en konstant tilstand af angst, fobi og OCD.
At skulle være nødt til at tjekke toilettet flere gange, lige gyldigt hvor man er, for at være sikker på, brættet er slået ned.
At skulle være nødt til at tjekke, om døren er låst, 12 gange, inden man går i seng.
At skulle være nødt til at tage 3 hurtige hiv af sin smøg, inden man slukker den, for ellers kan man ikke få ro.
At gå i panik, hver gang man ser et lille dyr, hvis nogen ringer hemmeligt til en, at ikke kunne kigge ud af vinduet om natten, at leve bag gardiner, der ALDRIG bliver trukket fra, selvom man bor på 2. sal. At være bange for at oprette brugere på forskellige sider, for man ved aldrig, hvornår han finder en. At ikke kunne sove, hvis ens taske ikke er lukket, og der ikke lige er tjekket bag sofaen og sengen.
At ikke kunne klare, hvis volumen på tv, radio osv. ikke er på et lige tal, eller noget, der går op i 5.
At ikke kunne sætte sig ind i en bus/et tog, fordi ens ben simpelthen ikke vil føre en derhen. At gå i panik, hvis man kommer ind i et mørkt rum, eller hvis en sirene går i gang, selv en brandalarm, eller kirkeklokker, for den sags skyld.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her...
At skulle være nødt til at tjekke toilettet flere gange, lige gyldigt hvor man er, for at være sikker på, brættet er slået ned.
At skulle være nødt til at tjekke, om døren er låst, 12 gange, inden man går i seng.
At skulle være nødt til at tage 3 hurtige hiv af sin smøg, inden man slukker den, for ellers kan man ikke få ro.
At gå i panik, hver gang man ser et lille dyr, hvis nogen ringer hemmeligt til en, at ikke kunne kigge ud af vinduet om natten, at leve bag gardiner, der ALDRIG bliver trukket fra, selvom man bor på 2. sal. At være bange for at oprette brugere på forskellige sider, for man ved aldrig, hvornår han finder en. At ikke kunne sove, hvis ens taske ikke er lukket, og der ikke lige er tjekket bag sofaen og sengen.
At ikke kunne klare, hvis volumen på tv, radio osv. ikke er på et lige tal, eller noget, der går op i 5.
At ikke kunne sætte sig ind i en bus/et tog, fordi ens ben simpelthen ikke vil føre en derhen. At gå i panik, hvis man kommer ind i et mørkt rum, eller hvis en sirene går i gang, selv en brandalarm, eller kirkeklokker, for den sags skyld.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her...
søndag den 12. august 2012
lørdag den 11. august 2012
fredag den 10. august 2012
torsdag den 9. august 2012
Jeg sidder lige og smiler, da jeg kom til at kigge på datoen.
Jeg har så utrolig mange minder fra denne dag - for 3 år siden fik jeg min første kæreste, da mr. Asshole kom ind i mit liv. 2 uger siden knuste han mit hjerte.
Og på samme dag, året senere, vidste jeg, at jeg var kommet videre, da en anden fyr, let's call him mr. Awesome, kom ind i mit liv. Jeg kategoriserer stadig den dag som én af de absolut bedste dage i hele mit liv. Det var første gang, hvor jeg følte, at jeg var hjemme, da han altid har haft den effekt, at jeg ikke følte mig så syg, når han er i nærheden. Selv sidste år, da jeg brugte en weekend hos ham, var jeg pludselig.. meget mere "rask". Jeg kunne klare meget mere, jeg var lige pludselig en helt anden person, en, der var meget mere glad, åben, udadvendt og selvsikker.
Jeg har så utrolig mange minder fra denne dag - for 3 år siden fik jeg min første kæreste, da mr. Asshole kom ind i mit liv. 2 uger siden knuste han mit hjerte.
Og på samme dag, året senere, vidste jeg, at jeg var kommet videre, da en anden fyr, let's call him mr. Awesome, kom ind i mit liv. Jeg kategoriserer stadig den dag som én af de absolut bedste dage i hele mit liv. Det var første gang, hvor jeg følte, at jeg var hjemme, da han altid har haft den effekt, at jeg ikke følte mig så syg, når han er i nærheden. Selv sidste år, da jeg brugte en weekend hos ham, var jeg pludselig.. meget mere "rask". Jeg kunne klare meget mere, jeg var lige pludselig en helt anden person, en, der var meget mere glad, åben, udadvendt og selvsikker.
onsdag den 8. august 2012
tirsdag den 7. august 2012
Day 29 & 30.
Sorry everybody, but I've been sick the last couple of days, so I haven't been able to upload. Anyways, here's day 29 & 30!
Day 29 - A picture that can always make you smile:
Day 30 - A picture of your favorite quote:
Abonner på:
Opslag (Atom)