tirsdag den 26. april 2011

blob.

Jeg forstår det ikke. Hvordan kan du have denne effekt på mig?


Denne enorme tiltrækningskraft, hvor jeg hverken kan gøre fra eller til. Min viljestyrke er fuldstændig ligegyldig, for den er der ikke på det punkt. 


Det hele var så nemt, indtil jeg så dig. Jeg var overbevist om, der ikke var noget. Jeg var ovre dig, på alle punkter. Det var ikke noget særligt, jeg skulle jo bare besøge en gammel ven. 
Men så kommer du gående der, med den der irriterende cap, det der irriterende smil, og de der bedårende blå øjne, jeg bare ikke kan stå for. Alt forsvandt. Jeg glemte, hvor jeg var, og jeg var ligeglad med, hvem der var omkring mig. Jeg så kun dig. Om ikke andet, så var jeg lykkelig i 10 sekunder. 


Jeg hader dig. Jeg hader dig, jeg hader dig, jeg hader dig.
...okay nej, det gør jeg ikke. Jeg hader, at jeg elsker dig. Dumme skid.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar