Hej, jeg er sur.

Hvor det irriterer mig grænseløst, når folk bare bliver enige med sig selv om, at grunden til, jeg sidder herhjemme er, at jeg gerne vil. 

Har lige, igen, fået smidt sætningen "Du laver jo ikke en skid" i hovedet. Som om jeg kan lide det. Som om jeg kan lide at lave intet. Som om jeg kan lide at sidde herhjemme, mens mine venner får uddannelse, kørekort, lejlighed og endda børn. Som om jeg synes, det er fedt. Ej hvor det irriterer mig.

Hvis jeg kunne, gik jeg da i skole. Jeg misunder jer grænseløst. I tager det forgivet, og det pisser mig af. "Jeg skal i skole i morgen! :((" - hold din kæft. Læg dig hjem i din seng i 3 år, så ville du give alt for at gå i skole. At kunne stå op om morgenen og tage af sted.
Jeg ville elske at gå på gymnasiet, HF eller andet. Det lyder mærkeligt for jer, det kan jeg godt forstå, men jeg ville ønske, jeg kunne stå op klokken 6 om morgenen, gå i bad og tage i skole, komme hjem efter en lang dag og bruge aftenen på at lave lektier. 

Jeg har altid elsket at gå i skole, elsket at lære. Elsket at bruge min tid på at læse om ting og derefter skrive en opgave om det. Selv oldtidskundskab lyder interessant for mig lige nu. Men næh nej, jeg sidder herhjemme, indtil kommunen finder et sted at anbringe mig. Vild ungdom.