Jeg glemmer aldrig denne dag for præcis 2 år siden.
Jeg glemmer aldrig, hvordan min verden sank i grus, hvordan alt blev lige gyldigt, hvordan jeg blev til en skal af et menneske, hvordan jeg kom ned i et hul, jeg stadig prøver at grave mig op af.
Jeg glemmer aldrig, hvor lille jeg følte mig. For hvis du gik fra mig, så kunne alle forlade mig. Jeg havde aldrig set den komme, og det gjorde noget så ondt.
Jeg ér kommet videre nu, men for satan, det har taget mig lang tid. For du var så meget mere end min kæreste. Som jeg tit fortalte dig, så var du min kæreste og bedste ven i én lille, fin, blond indpakning.
Og selvom jeg er kommet videre, så er der stadig tider, hvor jeg savner dig. Hvor jeg savner de samtaler, vi kunne have klokken 4 om morgenen, hvor jeg savner at se dig sove, for der fandt jeg fred.
Men jeg ved også, at jeg fortjener meget bedre. Jeg har aldrig oplevet at blive behandlet, som du behandlede mig - på godt og ondt, men mest ondt.
For var du led. Og ond. Direkte ond. Ikke bare dum, ikke bare træls, ikke bare alle mulige andre ord. Du var direkte ond.
Og det fortjener selv jeg bedre end.
mandag den 11. marts 2013
torsdag den 7. marts 2013
Forelskelse.
Forelskelse er en finurlig ting. Det kan redde dage, men samtidig smadre dem totalt i stykker.
Man kan flyve på en lyserød sky, eller man kan ligge og være ved at dø. Jeg er pt. på den første, men det svinger.
Alt kredser om ham - mit humør, mine smil, mine tanker, selv mine drømme. Og det er næsten sygeligt. Det kan da umuligt være sundt, at være så glad for en person.
For jeg ved jo også, at det kan gå i stykker i morgen. Han kan få en kæreste, han kan afvise mig, eller, måske værst af alt, kan han finde ud af, hvad jeg føler.
For hvis han fandt ud af det, ville alt ændre sig. Måske ville jeg ikke få flere af de der kram, måske ville han holde sig fra mig, måske, måske, måske.
Men samtidig har jeg lyst til at skrige det ud over hele verden, for jeg føler slet ikke, jeg kan skjule det. Jeg smiler, så snart, jeg ser ham. Så snart jeg bare kan se ryggen af ham, så sidder smilet på mine læber. Så snart jeg kan høre hans stemme, lyser hele min verden op.
Det hele er så bøvlet, men samtidig så let.
Man kan flyve på en lyserød sky, eller man kan ligge og være ved at dø. Jeg er pt. på den første, men det svinger.
Alt kredser om ham - mit humør, mine smil, mine tanker, selv mine drømme. Og det er næsten sygeligt. Det kan da umuligt være sundt, at være så glad for en person.
For jeg ved jo også, at det kan gå i stykker i morgen. Han kan få en kæreste, han kan afvise mig, eller, måske værst af alt, kan han finde ud af, hvad jeg føler.
For hvis han fandt ud af det, ville alt ændre sig. Måske ville jeg ikke få flere af de der kram, måske ville han holde sig fra mig, måske, måske, måske.
Men samtidig har jeg lyst til at skrige det ud over hele verden, for jeg føler slet ikke, jeg kan skjule det. Jeg smiler, så snart, jeg ser ham. Så snart jeg bare kan se ryggen af ham, så sidder smilet på mine læber. Så snart jeg kan høre hans stemme, lyser hele min verden op.
Det hele er så bøvlet, men samtidig så let.
With a feeling I'll forget, I'm in love now.
Abonner på:
Opslag (Atom)