#YesAllWomen

Fordi jeg ikke skulle behøve at føle skyld, når voldtægts"jokes" gør mig nervøs.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for, om ham på gaden følger efter mig hjem.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for, at en anden en dag går for langt.

Fordi undskyldningen "Det var nok ikke hans mening at gøre det" bare ikke er god nok.

Fordi han ALDRIG skulle have puttet noget i min drink.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for at afvise en fyr.

Fordi jeg ikke skulle behøve stoppe med at komme NOGEN steder, fordi jeg bliver chikaneret.

Fordi ét nej burde være nok.

Fordi jeg ikke skulle have behøvet at gøre det, "for at gøre ham glad", eller af frygt for, at han ville tvinge mig, hvis jeg sagde nej.

Fordi jeg har ret til at ændre mening.

Fordi jeg ikke gider finde mig i, at blive piftet efter som en eller anden hund.

Fordi jeg ikke skulle behøve, at høre min veninde sige, at det samme er sket for hende. 

Fordi jeg ikke FUCKING skulle behøve at have kæde på døren, af frygt for, at han kommer tilbage.

Jeg er træt af det.

Jeg er træt af at drømme om dig, drømme om, at du kommer tilbage, og drømme om, at du stadig elsker mig - for det gør du ikke, og det er jeg sgu cool med - for det meste.

Jeg sammenligner stadig alle med dig, og det ødelægger "alle" mine forhold, for ingen har været som dig. Ingen har taget sig af mig, som du gjorde, og ingen har elsket mig så betingelsesløst. 

Så jeg, hvis jeg skal være ærlig, savner dig rigtig meget lige nu. Jeg har ikke hørt fra dig i flere år, og jeg ved vitterligt ikke, hvorfor jeg stadig gør det ind i mellem. Måske er det fordi, jeg ikke er kommet mig over tanken om, at du nok var/er mit livs kærlighed. Men, det er vel ikke meningen, at man skal møde sit livs kærlighed som 16-årig, have 5 måneder med ham, og så er det det? Der må da være en anden derude.

Og det er ikke fordi, jeg ikke har været forelsket siden - for det har jeg. Bare ikke på samme måde som før. Måske er jeg damaged goods, jeg ved det ikke. 
Det er ikke fordi, jeg ikke VIRKELIG har holdt af en siden - det har bare aldrig været helt det samme. Kun én kommer tæt på. Det lyder måske også som meget, men det er det ikke for mig - som jeg måske har nævnt før, så blev jeg SÅ let forelsket før. 

Så nu sidder jeg og hører "Wherever You Are", og har lyst til chips, chokolade og Ben & Jerry's. Det hele på én gang. Og bajer. Masser af bajer - men næh nej, mine levertal er forhøjede, så det skal jeg holde mig fra. Great. Nu whiner jeg igen. For helvede. 

Torn in two, and I know I shouldn't tell you, but I just can't stop thinking of you.
Wherever you are - you - wherever you are.
Every night I almost call you, just to say it always will be you - wherever you are.