Michelle Nørgaard

Jeg er træt af det.

Jeg er træt af at drømme om dig, drømme om, at du kommer tilbage, og drømme om, at du stadig elsker mig - for det gør du ikke, og det er jeg sgu cool med - for det meste.

Jeg sammenligner stadig alle med dig, og det ødelægger "alle" mine forhold, for ingen har været som dig. Ingen har taget sig af mig, som du gjorde, og ingen har elsket mig så betingelsesløst. 

Så jeg, hvis jeg skal være ærlig, savner dig rigtig meget lige nu. Jeg har ikke hørt fra dig i flere år, og jeg ved vitterligt ikke, hvorfor jeg stadig gør det ind i mellem. Måske er det fordi, jeg ikke er kommet mig over tanken om, at du nok var/er mit livs kærlighed. Men, det er vel ikke meningen, at man skal møde sit livs kærlighed som 16-årig, have 5 måneder med ham, og så er det det? Der må da være en anden derude.

Og det er ikke fordi, jeg ikke har været forelsket siden - for det har jeg. Bare ikke på samme måde som før. Måske er jeg damaged goods, jeg ved det ikke. 
Det er ikke fordi, jeg ikke VIRKELIG har holdt af en siden - det har bare aldrig været helt det samme. Kun én kommer tæt på. Det lyder måske også som meget, men det er det ikke for mig - som jeg måske har nævnt før, så blev jeg SÅ let forelsket før. 

Så nu sidder jeg og hører "Wherever You Are", og har lyst til chips, chokolade og Ben & Jerry's. Det hele på én gang. Og bajer. Masser af bajer - men næh nej, mine levertal er forhøjede, så det skal jeg holde mig fra. Great. Nu whiner jeg igen. For helvede. 

Torn in two, and I know I shouldn't tell you, but I just can't stop thinking of you.
Wherever you are - you - wherever you are.
Every night I almost call you, just to say it always will be you - wherever you are.