Jeg forstår ikke, hvorfor folk har så ondt i røven over, jeg har tatoveringer og skal have flere. "Du kommer til at fortryde dem, når du er 40!" - det er meget muligt, men hvis du ikke skulle have opdaget det, er det mit liv, så jeg har tænkt mig at leve det, som jeg vil.
Og selv hvis jeg fortryder dem, så vil de være der til at minde mig om, hvem jeg var, og hvor jeg var i mit liv. Og hey, hvornår fuck blev det jeres problem, hvis jeg fortryder mine tatoveringer?
Jeg er nu blevet droppet af ham der, jeg troede, der var så fucking fantastisk, for hvad, 3. gang i løbet af den sidste måneds tid. Og jeg har fået nok nu. Turns out he wasn't all that amazing.
Jeg er pt. ved at læse en bog om en pige fra Anden Verdenskrig. Det vilde er, at min mormor kendte hende. Det er lidt... creepy at sidde med en, hvad, 500 sider lang bog om en, min mormor boede tæt på. Bladrer febrilsk igennem den i håb om at se hendes navn.
Den er godt nok lidt små kedelig, da der konstant er kopier af breve osv, og jeg er bare sådan "...nej". Dunno why. Så er "Pigen fra Auschwitz" meget mere interessant. (Jeg kan rigtig godt lide bøger og film om WW2, hvis det ikke er gået op for jer!)
Får dog kvalme ind i mellem, men kan alligevel ikke lægge den fra mig.
Har skrevet noget af min bedste lyrik til dato i løbet af de sidste par uger. Er stolt af mig selv! Mangler bare en til at lave musikken, for det kan jeg ikke, dunno why. Kan sagtens spille klaver, men at skrive musik der lyder ordentligt, og ikke bare som om, man har ramt random tangenter, det har jeg sgu aldrig fået lært.
Nå, nu skal jeg flade hår og om til Mikkel. Vodka & Harry Pottere, here I come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar