Jeg tror, vi alle har prøvet det der med, at blive skiftet ud for en anden. At man pludselig ikke er god nok, fordi den man elsker, fandt en anden. Og det gør ondt. Virkelig ondt.
Men så kan man blive erstattet af noget andet, noget falsk, noget.. materialistisk. Nemlig hashen.
Og det gør, efter min erfaring, endnu mere ondt.
Tanken om, at jeg er blevet valgt fra, fordi et stof var bedre end mig, det er næsten ikke til at bære. Men I kender mig jo efterhånden, så en del af mig kan sagtens forstå det, for hvis jeg skulle være i et forhold med mig, så ville jeg sgu også have brug for en måde at slippe væk på.
Og hvis jeg så bare kunne sige, at det var sket én gang, så ville det være.. næsten okay. Men næh nej. Hele 3 gange måtte jeg igennem det, så sent som i oktober. Og jeg prøver virkelig at få det her til at lyde som om, jeg IKKE leder efter medlidenhed, for det gør jeg ikke, jeg kom bare til at tænke på det hele.
Og så tænker jeg - skal jeg virkelig prøve det? Er jeg nødt til at prøve det, for at finde ud af, hvad der er så fedt ved det, eller er det bare mig, der er et forfærdeligt menneske, så mine flirts og kærester skal bruge hash for at holde mig ud? Hvad handler det om, for jeg forstår det ikke.
Hvorfor skulle jeg bruge en hel weekend på at se ham, jeg elskede, ryge sig skæv, med sig selv, fordi han havde det skidt? (misforstå mig ikke, han havde det virkelig skidt, men jeg mener, der er andre måder at håndtere det på. Det har jeg gjort.)
Jeg forstår det ikke. Jeg kommer aldrig til at forstå det. Jeg ved bare, at jeg er færdige med fyre på stoffer. Om det så "bare" er hash.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar