Update

Jeg er nu kommet på plads i lejligheden, og skal for første gang sove her alene i nat... er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå.

Selvom det er hårdt at være hjemmefra, og jeg savner mit værelse, min mor, min kat, mit ordentlige tv, og endda mine lyserøde vægge, så er jeg okay.

Jeg bor sammen med de sødeste piger, jeg kunne ikke have ønsket mig sødere housemates. Lejligheden er hyggelig, atomsfæren her er også hyggelig, og det meste er okay.

Men når det så bliver aften, og mørket falder på, så bliver det hele pludselig lidt mere ubehageligt. 
Så kan jeg kun tænke på min kat, min mor, min far, mit værelse, selv min fars sofa, for der vil jeg hellere være.

Jeg håber, og tror lidt, at det kun er i en periode, det skal være så svært. Jeg er lige flyttet ind, jeg jeg skal lige vænne mig til det.

Men samtidig føler jeg mig så svag, for jeg er jo for helvede næsten 19 år gammel, jeg burde godt kunne klare det her. Så siger alle, at jeg klarer det åh så fint, og at de også havde det sådan, men jeg føler mig bare som Palle alene i verden, når jeg sidder her bag mine 4 vægge, og jeg ikke rigtigt kan stoppe tårerne.
Og så føler jeg mig åh så svag. 

Sikke en munter update.