Jeg tror tit folk undervurderer, hvor meget de her to idioter betyder for mig. Hvor glad de gør mig, hvor godt de forstår mig, og hvor let de kan få det hele vendt op og ned - både på godt og ondt.
Jeg snakker (selvfølgelig...) om Mikkel & Oliver - nok de bedste venner, man kan bede om.
Jeg har kendt Mikkel siden, jeg var helt lille - da vi begyndte i børnehaveklasse sammen. Jeg hadede ham. Og han hadede mig. Og sådan gik det egentlig, indtil vi kom i 9. klasse (eller, han gjorde, jeg var jo droppet ud) - der kom jeg om til en fest hos ham, og så har vi, pretty much, været uadskillelige siden, på nær en enkelt pause.
Han er sådan et menneske, man bare MÅ kende, kramme og holde af. Der er ikke andre muligheder - jeg kan i hvert fald ikke se dem. Og så de der brune øjne......
Oliver har jeg kendt siden, vi gik i 6.-7. klasse - jeg kan ikke lige huske det (autism brain, wtf is wrong with you?), men det har fandeme ALTID været underholdende. Jeg kender ingen mere random, irriterende, sød, charmerende og kærlig.
Første gang, jeg var sammen med ham, gav han sig til at lege varulv - I mean, wtf boy? Og det er på ingen måde blevet mindre mærkeligt siden.
Som Oliver siger, så er vi de 3 musketerer - bare en tand mere dovne. Jeg tror ikke, der er nogen, der forstår vores humor, når vi er sammen, udover os. Og jeg forstår ikke jeres fascination af Polle Fiction, guys. Der er et eller andet galt med jer.
De har været en kæmpe støtte, lige siden jeg første gang lukkede dem ind - noget, jeg aldrig har fortrudt, selvom de drikker alle mine sodavand og Red Bull. Hvis der er nogen, jeg altid kan regne med, så er det de to - om klokken så er 02:00, eller jeg ikke tør gå i skole, eller jeg bare har brug for et kram, så er de der - også selvom Oliver, for det meste, kun kan sende virtuelle kram.
Og hver gang, jeg er sammen med dem, er et nyt eventyr. Man ved aldrig, hvad der skal ske - noget, jeg kun kan holde ud med de to.
Så, søde venner - tusind tak for alt. Jeg elsker jer himmelhøjt, og jeg ville aldrig kunne undvære jer, so please don't leave me, haha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar