mandag den 10. februar 2014

Progress report.

Hej, mine søde læsere.

Jeg gik i gang med et vægttab efter nytår, og jeg har besluttet mig for at opdatere herinde, i stedet for at bombadere mine Facebook-venner med, hvordan det går - så kan de jo selv vælge, om de vil læse det! Så jeg vil PRØVE (voldsomt!) på, at opdatere omkring mit vægttab hver mandag - selvom jeg desværre er smadret de fleste mandage, og normalt ikke træner der, haha.

Nå, men lige nu ser det sådan ud;

I dag har jeg trænet en halv time, da jeg simpelthen ikke holde mere ud, da jeg ikke har trænet i en uge, og startede på motionscyklen - så får man sgu ondt i røven efter en halv time! 

Jeg har dog spist for meget franskbrød i dag (ingen nævner NOGET om den halve grillkylling til aftensmad!!), men har også fået 2 æbler og en lækker smoothie, som jeg næsten drikker hver dag inden træningen.

Tilbage til det spændende!
 

Jeg har tabt mig 4 kg. siden den 2. januar - det går ikke så fandens stærkt, men heldigvis går det da fremad! Min drøm er, at smide 15-18 kg i det hele - så kommer jeg ned på min vægt fra april 2012 (Ja, jeg har været stor SÅ længe!!), og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ved, det kommer til at kræve en masse hård træning og viljestyrke, men jeg tror sgu, i hvert fald lige nu, at jeg nok skal klare det - om ikke andet, så på et eller andet tidspunkt!
Ville allerhelst gerne være fit til sommer, så jeg kan gå i bikini uden at tænke "De kigger, de kigger...", men det når jeg sgu nok ikke. 


Jeg kan allerede se forskel, når jeg er iklædt mit træningstøj - jeg har ikke 3 deller længere, som jeg havde, da jeg gik i gang den 31. december! Så det er rigtig dejligt. 

Nu har jeg vist også skrevet nok... 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar