Michelle Nørgaard

Nogle beskeder er bare svære at få. 

Som den, jeg lige har fået om, at jeg, måske, aldrig bliver "rask" (jeg hader det ord).

Jeg havde jo læst mig frem til det på nettet, men det var jo ligesom meningen, at min søde kontaktperson på psyk skulle sige "Sådan hænger det slet ikke sammen, du er rask om et par år!" -  men nej.

Jeg kan blive "symptom-fri", og det er sådan set også okay, selvom jeg jo allerhelst vil komme så langt, at de fjerner diagnosen fra mine papirer. Hvorfor, det ved jeg ikke - det kan vel være lige meget, hvad der står i de papirer? Det ændrer jo ikke på den person, jeg er... Vel?

Jeg tror bare, jeg er sådan lidt "meh", fordi.. det er sgu en hård besked at få. Når man nu troede, at det her "bare lige" var noget, man kom ud af. Men det gør man ikke. Og det er okay, I guess.

Men! Som min søde bedste ven så fint påpegede, så går jeg i skole nu. Og hvis DET ikke er fremskridt, så ved jeg sgu ikke, hvad er!