Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, for jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Jeg ved udmærket godt, hvad jeg havde håbet på, men forventet? Ingen ide.
Jeg ved heller ikke, om jeg håber på, at du skriver igen, eller om jeg håber, at du ikke gør - for det første kan ikke ende godt, men... alligevel - jeg har ikke hørt fra dig i 4 år, jeg ønsker ikke, det skal slutte allerede. Hvorfor er jeg dog så selvdestruktiv?? Haha.
Så... nu kører Wherever You Are på repeat igen, og jeg forsøger at være okay. Eller... jeg ER okay. Nogenlunde. I guess.. Nævnte jeg, at jeg er forvirret?
Og... HVIS du skriver igen, hvad skal jeg så sige? Skal jeg lade som om, at de sidste 4 år er glemt, og at jeg bare tilgiver dig totalt? For det gør jeg ikke - ikke allerede. Måske engang.
Eller skal jeg være den bitch, jeg har "ønsket" at være overfor dig, mange gange, i løbet af de førnævnte 4 år?
Eller.. skal jeg bare være mig? For jeg var jo ikke nok sidst - så hvorfor skulle jeg være det nu?
Og jeg kan jo heller ikke lyve for dig, og sige, at jeg er HELT TOTALT MEGET ovre dig - du ville også se lige igennem det, du kender mig for godt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Vente og se, I guess - det er jeg jo åh så god til, right??
“So you see, sometimes you offer people choices hoping that
they’ll choose you. Sometimes you offer them choices knowing that
they never will.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar