Jeg synes, det er utroligt. Utroligt, at man kan behandle et andet menneske sådan - uanset, om man nogensinde har haft følelser for vedkommende eller ej.
Jeg synes, det er så fucking svagt. Jeg synes, det er SÅ respektløst - og så kan vi diskutere frem og tilbage, om der nogensinde har været følelser involveret, for jeg er faktisk ligeglad lige nu. Lige nu vil jeg gerne bare have den smule respekt det ville være, at fortælle mig, hvad fuck der foregår.
For det her er da til at blive sindssyg af, hvis man ikke var det i forvejen.
Men jeg er færdig med at føle, at det er mig, der ikke er god nok - i hvert fald lige nu. Den følelse rammer mig nok igen i aften, når jeg går i seng - forvirret, much??
Men lige nu... lige nu er jeg fandeme stærk nok til at sige, at det ikke er mig, den er gal med - for det er det ikke. Jeg har ikke gjort noget forkert.
Du har vidst fra dag ét, hvor du havde mig, og måske var det, der var problemet. Måske følte du, at du kunne gøre, som du lige ville i det øjeblik, for jeg er her jo nok stadig, når der er gået 3 år mere, ikke? Jeg ville ikke regne med det, hvis jeg var dig.
Jeg tror helt ærligt, at det er længe siden, jeg har været så vred - og så, uanset hvor meget jeg hader at indrømme det, så. fucking. såret.
Havde fandeme forventet mere af dig.
"I am the most indecisive person on this earth, yet I was so fucking sure of you."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar