Det er lige gået op for mig, hvor farligt det er, at se en person som perfekt.
Hvor farligt det er, at sætte dem op på et piedestal, et sted hvor de sikkert slet ikke burde være.
Jeg troede, jeg var færdig med det her. Jeg troede, jeg havde lært af den gang, det skete, hvor det hele endte forfærdeligt. Jeg troede, jeg var færdig med at få fejet benene væk under mig, og så bagefter bare stå der "wtf just happened?", men åbenbart ikke. Lucky lucky me.
Jeg ved jo godt, hvordan det her ender - jeg står tilbage, fuldstændig ødelagt, og så skal mine venner (I er fantastiske, btw) hive mig op én gang til. Lucky you, huh?
Jeg var så stolt over, at det var længe siden, jeg havde forelsket mig i nogen. Der fik vi da så lige ødelagt dén rekord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar