Brok, brok og atter brok.

Jeg er så træt af, at min far ikke kan finde ud af at holde sine løfter. Det er 6 dage siden, han sagde, at det her ikke ville ske igen. Yir, right asswipe. Jeg er så fucking træt af, at han lover guld og grønne skove, og der sker bare ikke en skid efter det. Altid rart at blive mindet om, hvor lidt man egentlig betyder. 


Jeg er også pisse træt af, at man ikke kan sige til sig selv "lad nu være med at forelske dig", for man ved jo, at det ender galt - mindst ét knust hjerte, som højest sandsynligt ender med at være mit. Gider ikke det her lorte kærlighed mere, det gør mig bare hidsig. Føler mig så fucking magtesløs, når jeg er forelsket. Jeg kan hverken gøre fra eller til, og hvis der er noget, Michelle ikke kan lide, så er det ikke at have kontrollen. 


Og så kan jeg ikke håndtere, hvor smukke mine veninder er. Virkelig. Når jeg kigger på dem, gør det næsten ondt - de ligner fucking modeller no matter what, og så sidder jeg her med lige så meget sexappeal som en fed sæl. Fucking elsker mit liv mand. 


Og så er min Straight To Dvd! dvd også blevet væk, hvilket mest af alt bare får mig til at ville lægge mig ned og tude.