Jeg hader, at mine drømme om dig er kommet tilbage. For det er jo kun drømme, og når jeg så vågner op, og det går op for mig, at det bare var endnu en drøm, bliver jeg så fucking såret.
Eller som den drøm i nat - drømte, at hun kom løbende hen og sagde "Michelle, han siger, han elsker mig!". Jeg havde kvalme over det, da jeg vågnede. Var badet i sved og tårer.
Det er snart et år siden. Jeg hader, at jeg ikke kan give slip på dig. Jeg troede, jeg havde givet slip, men åbenbart ikke. Jeg kan ikke forstå, hvordan du stadig kan have denne effekt på mig, efter alt hvad du har udsat mig for. Men jeg elsker dig vel stadig. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke noget mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar