Jeg er egentlig ikke ked af det. Jeg havde vænnet mig til tanken, længe inden du indrømmede, at det var sådan, det hang sammen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke "fuck it".
Jeg behøver ikke en kæreste for at være glad. Selvfølgelig er det rart ind i mellem, men det er ikke en nødvendighed. Du behøver, obviously, ikke mig, så hvorfor skulle jeg behøve dig?
Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg har absolut ingen problemer med at se mine egne fejl, men lige i denne situation, har jeg ikke gjort noget forkert. Jeg har gjort mit bedste, men mit bedste var åbenbart ikke godt nok - så fuck it. Jeg gider ikke rende rundt og forsøge at få dig tilbage, jeg gider ikke spilde min tid på at græde. Og jeg tror faktisk, jeg kan styre det - for første gang.
Jeg er ikke engang vred, hvilket overrasker mig meget. Jeg er, et eller andet sted, rigtig glad for, jeg sidder i Viborg, hvor du aldrig har været - så behøver alt ikke minde mig om dig. Faktisk er der ingenting her længere, der minder mig om dig. Har fjernet det hele, i et øjebliks vrede.
Så nu vil jeg tage mig et dejligt, varmt, langt bad, barbere ben, ordne fødder & negle og danse rundt til dejlig musik.
And I'll leave you with this;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar