Hvad skete der, hvorfor skete det, hvorfor gjorde du det?
Efter alt det, jeg har gjort for dig, efter alt det, jeg har tilgivet, så synes jeg egentlig ikke, jeg fortjener denne behandling.
Fint nok, at du ikke vil være sammen med mig, det kan jeg jo ikke gøre noget ved, og jeg kan sagtens forstå dig - måske er det der, mit problem ligger, for jeg kan jo godt se, hvorfor du ikke vil være sammen med mig, når du kan gøre det så meget bedre, og du har sikkert allerede fundet hende, der skulle erstatte mig.
Men jeg føler, at jeg bare var noget, du kunne bruge. Du kunne bruge mig som et selvtillidsboost, efter du havde været syg, for jeg var der stadig, og jeg elskede dig stadig, og jeg ville stadig gå gennem ild og vand for dig.
Men at du bare kunne smide mig væk, da du var færdig, det forstår jeg ikke. Selv jeg fortjener ikke det, slet ikke fra dig.
Jeg troede dig. Jeg troede dig, da du sagde, at du havde følelser for mig, for du ved præcis, hvad jeg gerne vil høre, og så er det så fandens nemt at tro på. Og når man så finder ud af, at det bare var én stor, fed løgn, så er det som at miste dig igen.
Som om, du er sand, der falder ud gennem mine fingre, og jeg kan ikke stoppe det, du forsvinder stille og roligt, indtil du er helt væk. Selvom jeg desperat rækker ud efter dig, så kan jeg ikke få fat på dig, for du er væk, du er forsvundet, du har fundet noget bedre.
Jeg troede egentlig slet ikke, jeg havde følelser for dig. Jeg tænkte bare "jaja, han lukker bullshit ud", og jeg ville ønske, jeg havde holdt fast i den tankegang. For jeg ville hellere end gerne bytte fredagen væk, hvis dette... hul, der brænder i mit bryst, så også var væk.
Jeg havde ikke følelser for dig, du var jo bare en eks. Indtil jeg hørte dig grine, og det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet lyden af den, følelsen af dine arme om mig, for der følte jeg mig tryg. Jeg fik hjemve, da dit grin gav genlyd i mine ører.
Jeg har altid vidst, det var for godt til at være sandt, at du ville være sammen med mig. Jeg mener, bare se på dig. Og se så på mig. Vi er slet ikke fra samme verden, let alone the same league.
Men jeg synes stadig ikke, jeg fortjener det her. I really don't.
"But you kissed me like you meant it..."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar