tirsdag den 27. november 2012

Tingene bliver aldrig det samme mellem os, og det ved jeg godt. Jeg ønsker det heller ikke, for hold kæft hvor var det dysfunktielt. 

Men ind i mellem tager jeg mig selv i at drømme mig tilbage til dengang - dengang for over 2 år siden, hvor du påstod, at jeg var din verden, hvor du sagde, at du elskede mig, og hvor jeg troede dig. 

Hvor du betød alt for mig, for du var så meget mere end en "flirt". Du var alt. Du betød intet mindre end alt for mig, og du gjorde det i lang tid. 
Jeg smiler stadig, når du skriver til mig - bare at vide, at du har tænkt på mig, lige gyldigt årsagen, bare at vide, at jeg var i din hjerne, at du fik lyst til at skrive til mig, det er nok. 

For jeg vil så gerne tro, at jeg betød noget for dig. At jeg ikke bare var tidsfordriv. For du har trods alt holdt dit løfte - du har aldrig forladt mig. Du har altid været der, når jeg havde allermest brug for dig. 

Du kan opbygge og ødelægge min selvtillid som ingen andre har kunnet, og jeg ved ikke hvorfor, du har den evne. Det er nok bare dig. 

Jeg vil altid have et "soft-spot" for dig, det har tiden vist. Og sandheden er, at hvis du en dag vælger at komme tilbage til mig, så står jeg nok og venter på dig. Trods alt det, der er sket.


"Dedicated to the one I'll always love, the one who really messed me up."  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar