mandag den 31. december 2012
tirsdag den 25. december 2012
Julen er den værste tid. For der oser alt af dig.
Juleaften, turen ned til far, julefrokosten hos morfar. Du var der til det hele, og nu sidder du sikkert og fejrer jul med en anden, hende.
Mens jeg sidder her og tænker på den bedste jul, jeg nogensinde har haft, samtidig med, at det var den værste, for hold kæft jeg havde det skidt.
Men hvor du tog det pænt. Hvor tog du meget pis i den tid, og hvor har jeg fået det smasket tilbage i hovedet siden.
Jeg tror, jeg stadig tror, du kommer tilbage. For hver gang jeg siger til mig selv, at det gør du ikke, så får jeg ondt i brystet, det bliver svært at trække vejret, og tårerne kommer, om jeg vil det eller ej.
Jeg håber stadig, at min Facebook-chat en dag vil sige "Pling", og så er det dig, der siger alt det, jeg gerne vil høre.
At du lavede en fejl, at du elsker mig, at du stadig vil giftes med mig, og at jeg stadig skal være mor til dine børn. Bare for at starte et sted.
For jeg kan ikke se det retfærdige i, at jeg sidder her og tænker alle de ting, mens du sidder et andet sted sammen med hende. Det kan jeg virkelig ikke.
Men samtidig ved jeg, at jeg fortjener bedre end det bullshit, du gav mig. Granted, de første 3 måneder var fantastiske, men derefter kom lortet bare flyvende. Hvorfor vil jeg så stadig have dig? Jeg aner det ikke. Fordi, du er dig.
Fordi det er dig, jeg altid har forestillet mig selv blive gammel med. Fordi, du var den eneste rigtige. Fordi, du reddede mig fra mig selv, fordi du var det smukkeste, der kunne gå på 2 ben, fordi, fordi, fordi, jeg kunne blive ved.
Men du fortjener mig ikke. Ikke efter det, du smed mig igennem. Jeg er stadig den skal af et menneske, du forlod for snart 2 år siden.
Selv jeg fortjener ikke dette.
Juleaften, turen ned til far, julefrokosten hos morfar. Du var der til det hele, og nu sidder du sikkert og fejrer jul med en anden, hende.
Mens jeg sidder her og tænker på den bedste jul, jeg nogensinde har haft, samtidig med, at det var den værste, for hold kæft jeg havde det skidt.
Men hvor du tog det pænt. Hvor tog du meget pis i den tid, og hvor har jeg fået det smasket tilbage i hovedet siden.
Jeg tror, jeg stadig tror, du kommer tilbage. For hver gang jeg siger til mig selv, at det gør du ikke, så får jeg ondt i brystet, det bliver svært at trække vejret, og tårerne kommer, om jeg vil det eller ej.
Jeg håber stadig, at min Facebook-chat en dag vil sige "Pling", og så er det dig, der siger alt det, jeg gerne vil høre.
At du lavede en fejl, at du elsker mig, at du stadig vil giftes med mig, og at jeg stadig skal være mor til dine børn. Bare for at starte et sted.
For jeg kan ikke se det retfærdige i, at jeg sidder her og tænker alle de ting, mens du sidder et andet sted sammen med hende. Det kan jeg virkelig ikke.
Men samtidig ved jeg, at jeg fortjener bedre end det bullshit, du gav mig. Granted, de første 3 måneder var fantastiske, men derefter kom lortet bare flyvende. Hvorfor vil jeg så stadig have dig? Jeg aner det ikke. Fordi, du er dig.
Fordi det er dig, jeg altid har forestillet mig selv blive gammel med. Fordi, du var den eneste rigtige. Fordi, du reddede mig fra mig selv, fordi du var det smukkeste, der kunne gå på 2 ben, fordi, fordi, fordi, jeg kunne blive ved.
Men du fortjener mig ikke. Ikke efter det, du smed mig igennem. Jeg er stadig den skal af et menneske, du forlod for snart 2 år siden.
Selv jeg fortjener ikke dette.
lørdag den 22. december 2012
fredag den 21. december 2012
onsdag den 19. december 2012
For det meste går det okay. Nej, det går mere end okay, det går fint.
Men så er der nogen, der nævner dig, eller jeg lugter noget, der lugter som dig, ser en pakke rød Prince, eller det regner. Mere skal der ikke til, så kommer jeg i tanke om det hele.
Og tanken, der virkelig plager mig er, hvorfor? Hvorfor var jeg ikke god nok, hvorfor forsvandt du uden et ord? Du kyssede mig, da jeg tog hjem. Derefter hørte jeg ikke fra dig i halvanden måned, indtil for et par dage siden. Hvorfor?
Var der en anden i skyggerne? Var jeg ikke god nok? Var jeg ikke tynd nok, var mine kindben ikke tydelige nok, var jeg ikke smuk nok, hvad skete der, hvad gjorde jeg?
Jeg har ingen problemer med at se mine fejl, men lige her kan jeg kun se, at jeg elskede dig for højt. Dét var min fejl.
Og så det, at vi ikke kunne "være sammen", uden du var påvirket. Det var nok til at ødelægge den smule selvtillid, jeg havde tilbage. Er jeg så frastødende?
Og det vilde er, at jeg ville have ændret det hele. Havde du bedt mig om at tabe mig, så var jeg gået tilbage til min anorektiske livsstil. Havde du bedt mig ændre mig totalt, så havde jeg gjort det. Jeg ville være gået gennem ild og vand for dig.
Min fejl var også, at jeg troede dig, da du sagde, at du elskede mig. For første gang, så troede jeg nogen, for du viste det. Du sagde det med sådan en ømhed, at det kun kunne være sandt. Og jeg stolede på dig, det har jeg altid gjort. Så hvis du sagde, at du elskede mig, så måtte det jo være, hvor urealistisk det end var, så måtte det jo være rigtigt.
Alle sagde, at du ikke kunne finde på det, du gjorde. At sådan var du ikke. Dine venner sagde det, mine venner sagde det, selv min familie sagde det. VORES venner sagde det. For intet pegede imod det.
Jeg fik at vide, at jeg skulle holde fat i dig. Måske holdte jeg for godt fat?
Og som de sagde, jeg kendte dig. Jeg burde selv vide, om du kunne finde på det. Og jeg havde ALDRIG troet det om dig. At du bare kunne gå din vej, og leave me hanging, for jeg kunne da umuligt betyde så lidt for dig. Men det må jeg jo have gjort.
Men så er der nogen, der nævner dig, eller jeg lugter noget, der lugter som dig, ser en pakke rød Prince, eller det regner. Mere skal der ikke til, så kommer jeg i tanke om det hele.
Og tanken, der virkelig plager mig er, hvorfor? Hvorfor var jeg ikke god nok, hvorfor forsvandt du uden et ord? Du kyssede mig, da jeg tog hjem. Derefter hørte jeg ikke fra dig i halvanden måned, indtil for et par dage siden. Hvorfor?
Var der en anden i skyggerne? Var jeg ikke god nok? Var jeg ikke tynd nok, var mine kindben ikke tydelige nok, var jeg ikke smuk nok, hvad skete der, hvad gjorde jeg?
Jeg har ingen problemer med at se mine fejl, men lige her kan jeg kun se, at jeg elskede dig for højt. Dét var min fejl.
Og så det, at vi ikke kunne "være sammen", uden du var påvirket. Det var nok til at ødelægge den smule selvtillid, jeg havde tilbage. Er jeg så frastødende?
Og det vilde er, at jeg ville have ændret det hele. Havde du bedt mig om at tabe mig, så var jeg gået tilbage til min anorektiske livsstil. Havde du bedt mig ændre mig totalt, så havde jeg gjort det. Jeg ville være gået gennem ild og vand for dig.
Min fejl var også, at jeg troede dig, da du sagde, at du elskede mig. For første gang, så troede jeg nogen, for du viste det. Du sagde det med sådan en ømhed, at det kun kunne være sandt. Og jeg stolede på dig, det har jeg altid gjort. Så hvis du sagde, at du elskede mig, så måtte det jo være, hvor urealistisk det end var, så måtte det jo være rigtigt.
Alle sagde, at du ikke kunne finde på det, du gjorde. At sådan var du ikke. Dine venner sagde det, mine venner sagde det, selv min familie sagde det. VORES venner sagde det. For intet pegede imod det.
Jeg fik at vide, at jeg skulle holde fat i dig. Måske holdte jeg for godt fat?
Og som de sagde, jeg kendte dig. Jeg burde selv vide, om du kunne finde på det. Og jeg havde ALDRIG troet det om dig. At du bare kunne gå din vej, og leave me hanging, for jeg kunne da umuligt betyde så lidt for dig. Men det må jeg jo have gjort.
And maybe we got lost in translation, maybe I asked for too much, but maybe this thing was a masterpiece, 'til you tore it all up.
Running scared, I was there, I remember it all too well.
And you call me up again just to break me like a promise, so casually cruel in the name of being honest. I'm a crumpled up piece of paper lying here, 'cause I remember it all, all, all too well.
Time won't fly, it's like I'm paralyzed by it, I'd like to be my old self again, but I'm still trying to find it. After plaid shirt days and nights when you made me your own, now you mail back my things and I walk home alone.
And you call me up again just to break me like a promise, so casually cruel in the name of being honest. I'm a crumpled up piece of paper lying here, 'cause I remember it all, all, all too well.
Time won't fly, it's like I'm paralyzed by it, I'd like to be my old self again, but I'm still trying to find it. After plaid shirt days and nights when you made me your own, now you mail back my things and I walk home alone.
lørdag den 15. december 2012
And I know it's long gone, and that magic's not here no more
And I might be okay, but I'm not fine at all.
Time won't fly, it's like I'm paralyzed by it.
I'd like to be my old self again, but I'm still trying to find it
After plaid shirt days and nights when you made me your own - now you mail back my things and I walk home alone.
After plaid shirt days and nights when you made me your own - now you mail back my things and I walk home alone.
People I'd like to marry.
Siden jeg altid siger, at jeg skal giftes med alle mulige mærkelige mennesker, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at skrive dem ned. So here goes.
- One Direction
- Mike Dirnt
- Cassadee Pope
- Marina Diamandis
- David Desrosiers
- Sebastien Lefebvre
- Avril Lavigne
- Perrie Edwards
- John O'Callaghan
- Frank Iero
- Jared Leto
- Josh Franceschi
- Travis Clark
- Nadia Nielsen (Jeg huskede dig!!!!)
- Demi Lovato
- Ed Sheeran
- Christina Perri
- Alex Gaskarth
- Nick Santino
- Brandon Novak
- Bam Margera
- Nina Dobrev
- Ian Somerhalder
- Kristen Stewart
- Zooey Deschanel
- Prins Harry
- Sophia Bush
tirsdag den 11. december 2012
Mine tanker tager igen overhånd, og jeg hader det.
Det meste af tiden tror jeg virkelig, jeg er kommet videre. Og det er jeg. Videre. Ikke ovre det.
For så ville jeg ikke stadig græde, når jeg drømmer om dig, få tårer i øjnene, når jeg tænker på dig, eller blive så vred, når jeg tænker på dig med hende.
Jeg har aldrig ment, at du var perfekt, eller at vi var perfekte. Måske er det derfor, det er så svært - for det gjorde det virkeligt. Skænderierne, uenighederne, fejlene, det gjorde mig overbevist om, at det var rigtigt. Det var ikke en eller anden drøm, man rendte rundt i, det var virkeligheden.
Og nu sidder du sammen med hende, og I hygger jer sikkert fucking meget, for I er lige store røvhuller.
Og jeg sidder her alene. Alene og tænker på dig, mens du sidder og er lykkelig med en anden.
Det virker ikke helt fair, synes du?
"I don't want to forgive, I want to forget."
Det meste af tiden tror jeg virkelig, jeg er kommet videre. Og det er jeg. Videre. Ikke ovre det.
For så ville jeg ikke stadig græde, når jeg drømmer om dig, få tårer i øjnene, når jeg tænker på dig, eller blive så vred, når jeg tænker på dig med hende.
Jeg har aldrig ment, at du var perfekt, eller at vi var perfekte. Måske er det derfor, det er så svært - for det gjorde det virkeligt. Skænderierne, uenighederne, fejlene, det gjorde mig overbevist om, at det var rigtigt. Det var ikke en eller anden drøm, man rendte rundt i, det var virkeligheden.
Og nu sidder du sammen med hende, og I hygger jer sikkert fucking meget, for I er lige store røvhuller.
Og jeg sidder her alene. Alene og tænker på dig, mens du sidder og er lykkelig med en anden.
Det virker ikke helt fair, synes du?
"I don't want to forgive, I want to forget."
mandag den 10. december 2012
søndag den 9. december 2012
Jeg mener, se dem lige! Louis kan ikke nå gulvet, Niall ryster som ind i helvede, Zayn ligner en fucking græsk sexgud, Liam er bare... Liam, og Harry skal vi jo slet ikke komme ind på, så bliver jeg aldrig færdig. Jeg undskylder, men jeg blev nødt til at dø lidt.
fredag den 7. december 2012
Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det.
Hvorfor jeg torturerer mig selv med disse tanker, tankerne om dig, skriver til dig, bare for at blive mindet om, hvordan det endte, hvordan du bare gik.
For selvom du aldrig har forladt mig, så har du jo alligevel. For du opgav os, selvom jeg aldrig gjorde.
Og så tænker jeg på, hvor nem jeg er - jeg giver dig alt, hvad du vil have, bare fordi det er dig, og jeg kan ikke sige nej, for jeg kan ikke klare tanken om, at du bliver skuffet over mig, vred eller såret. Du er dig, du skal være glad.
Og du skal være glad for mig. Det er blevet en eller anden livsnødvendig ting for mig, som at spise. Jeg kan ikke klare tanken om, at du ikke er det, men det er du jo ikke.
Hvorfor jeg torturerer mig selv med disse tanker, tankerne om dig, skriver til dig, bare for at blive mindet om, hvordan det endte, hvordan du bare gik.
For selvom du aldrig har forladt mig, så har du jo alligevel. For du opgav os, selvom jeg aldrig gjorde.
Og så tænker jeg på, hvor nem jeg er - jeg giver dig alt, hvad du vil have, bare fordi det er dig, og jeg kan ikke sige nej, for jeg kan ikke klare tanken om, at du bliver skuffet over mig, vred eller såret. Du er dig, du skal være glad.
Og du skal være glad for mig. Det er blevet en eller anden livsnødvendig ting for mig, som at spise. Jeg kan ikke klare tanken om, at du ikke er det, men det er du jo ikke.
"She loved you, but you loved someone else."
tirsdag den 4. december 2012
mandag den 3. december 2012
Hej læsere.
Nu prøver jeg med et "digt" - om det er godt eller skidt, det aner jeg ikke, men Sylvia Plath siger - "I write only because there is a voice within me that will not be still".
Here goes nothing.
Det er skrevet i går, den 2. december.
Nu prøver jeg med et "digt" - om det er godt eller skidt, det aner jeg ikke, men Sylvia Plath siger - "I write only because there is a voice within me that will not be still".
Here goes nothing.
Det er skrevet i går, den 2. december.
"Du kysser mig,
og det hele vender tilbage til mig,
jeg husker.
Husker hvordan du føltes,
hvordan vi var,
hvor tæt på lykken jeg var,
jeg kunne næsten nå den.
Den sorte skjorte ryger på gulvet,
med den følger den sidste rationelle tanke i mit hoved.
Du overtager mig
- jeg ved ikke længere,
hvor jeg slutter,
og hvor du begynder.
Jeg mærker kun dine læber mod mine,
mens din hånd febrilsk finder min.
Og jeg husker,
jeg husker lykken."
søndag den 2. december 2012
Hej kære læsere.
Jeg går og leger lidt med tanken om at "udgive" nogle af mine tekster, altså putte dem ind på bloggen, både min lyrik og mine digte. Ville det være noget, I ville være interesseret i at læse? Har ikke lyst til at udgive det, hvis I alligevel bare tænker "Næh, go away freaky woman".
xoxo
Jeg går og leger lidt med tanken om at "udgive" nogle af mine tekster, altså putte dem ind på bloggen, både min lyrik og mine digte. Ville det være noget, I ville være interesseret i at læse? Har ikke lyst til at udgive det, hvis I alligevel bare tænker "Næh, go away freaky woman".
xoxo
lørdag den 1. december 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)