It's been a month.

I dag er det en måned siden.

Jeg forstår det ikke. Det føles som om, det både var i går, og et år siden. Meget mærkelig følelse.

Men det er i dag en måned siden, du forlod mig. På en måde, jeg aldrig havde troet om dig. På en måde, der totalt rev mit hjerte ud af brystet på mig.
Men jeg er okay.

Det er en mærkelig dag. Jeg ved, at jeg er ovre dig, for du er ikke i mit hoved mere. Men alligevel kan jeg ikke lade være med, at tænke på dine grunde. Hvorfor du sagde, som du gjorde, hvordan du bare kunne forlade mig, bare gå ud af døren.

Men jeg skal vise dig. Jeg skal vise dig, at jeg har en fremtid. Bare vent, min lille ven. I'll be coming back fighting. 

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal hade dig for det, eller være taknemmelig. For jeg er allerede et bedre sted, selvom jeg aldrig troede, det skulle ske. Det fungerede jo alligevel ikke, og det kan jeg sagtens se. 
Men du ødelagde mig. Ødelagde min verden, rev den fra hinanden. For jeg elskede dig. Af hele mit hjerte. Men det smed du væk. Og det er egentlig okay. 

Even if it takes forever, I'll get my shit together - I've been doing be so much better.