Har du det godt, eller bare bedre? Har du fundet hende, der skal erstatte mig?
Har du en fed studietur, som jeg aldrig kommer til at høre om? Hygger du dig?
Tænker du nogensinde på mig, på os? River det også i dit hjerte, når nogen nævner mit navn? Håber du nogensinde på at se mig igen?
Hvordan går det hjemme? Hvordan har dine brødre det? Løber du igen?
Elskede du mig nogensinde? Hvorfor var jeg ikke god nok? Hvad gjorde jeg forkert?
Snakker du nogensinde om mig med ham? Tænker du nogensinde på vores samtaler, på de ting, du fortalte mig? På den fremtid, vi kunne have haft? På vores fortid?
På vores venskab, mangler du nogensinde det?
Jeg var engang hende, du kunne fortælle alt til. Det ved jeg, for det sagde du. Og da det stoppede... Vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Still haven't figured out.
Men når jeg tænker tilbage, så kunne det hele vel have været lige meget. Jeg skulle aldrig være faldet for dig, skulle aldrig have lukket dig ind. Du havde forladt mig før, selvfølgelig ville du gøre det igen.
Men jeg håber, fra det inderste af mit lille, knuste hjerte, at du har det godt. Jeg ville elske selv at være der, så jeg kunne se det, men det lå ikke i kortene.
Jeg har kun ét ønske for dig - at du finder hende, der kommer til at betyde så meget for dig, som du troede, jeg gjorde. Og at hun får lov til at se, hvor fantastisk du er. At du tør åbne dig igen.
Og måske, selvisk som jeg er, at du kommer tilbage til mig en dag. På den ene eller den anden måde, for jeg savner dig.
There’s still a little bit of your taste in my mouth.
There’s still a little bit of you laced with my doubt
- it’s still a little hard to say what’s going on.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar