Michelle Nørgaard

Kan du huske det?

Kan du huske, hvordan du kyssede mig under "Poem With No Rhyme"?
Kan du huske, at vi legede pingviner på vej hjem? Kan du huske, hvordan de andre piger savlede over dig, dit blonde hår, og din solbrune hud, og de der blå øjne, der kunne slå benene væk under enhver?

Kan du huske, at jeg ikke kunne stoppe med at smile? Kan du huske, hvordan du ikke gav slip på min hånd under hele koncerten? 
Kan du huske, hvordan jeg rødmede, da hun spurgte, om vi endelig havde fundet sammen? Kan du huske, hvordan der aldrig har været akavede øjeblikke? 

Vidste du, at jeg allerede var faldet så hårdt for dig? Vidste du, at jeg vidste, at jeg aldrig ville komme over dig, allerede dengang? 
Vidste du, at jeg levede for de ting, du lovede mig? Vidste du, at jeg levede for vores fremtid, sammen? 

Ved du, at alle siger til mig, at jeg skal komme videre, men jeg holder fast i, at du sagde "for altid"? Ved du, at jeg ikke er kommet mig over, at du valgte hende frem for mig? Ved du, at jeg ikke er den samme mere? Ved du, at enhver dag uden dig er et fucking maraton? 

Ved du, at dine sidste ord til mig har brændt sig ind i min hjerne? Ved du, at jeg dagligt håber på at høre fra dig? Ved du, at jeg er et fucking mess? 
Ved du, at jeg næsten har vænnet mig til smerten? Ved du, at når jeg tænker på dig, så får jeg ondt helt ned i maven, og om i ryggen? Ved du, at jeg ville opgive alt, blot for 24 timer mere med dig, hvor jeg fik chancen for at ændre din mening? 

Ved du, at intet sted er et hjem, så længe du ikke er her med mig?