Update.

Hvis du har læst min blog før, ved du, at det ikke har stået så fedt til på det seneste. Det er absolut ikke bedre.

Jeg har lige været til møde på sygehuset, og konklusionen er, at jeg skal indlægges i 5 uger, fra på mandag. 
5 uger, hvor jeg skal være låst inde, kun må gå ud med ledsagere, og ikke må komme hjem - hvis jeg bliver nødt til at aflyse min tattoo tid, så bliver jeg seriøst pissed.

Jeg har selv bedt om at blive indlagt, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle behandles som om, jeg er så syg, at jeg ikke kan tage vare på mig selv. 
Så lige nu er det hele lidt... meh. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op, for jeg tror stadig på, at en indlæggelse er det bedste, men samtidig er det hele vildt skræmmende, fordi det er kommet så tæt på, og det nu er en realitet, og ikke bare noget, jeg snakker med mine forældre om.

Jer der kender mig rigtig godt ved, at jeg har været indlagt før, så har jeg lidt erfaring med det. 
Dengang var det hele bare anderledes - jeg skulle "bare" undersøges for Skizofreni, jeg skulle kun være der i 3 uger, og jeg måtte komme hjem i weekenderne. Og jeg var mere glad dengang, end jeg er nu.

Jeg synes måske også, det er en smule ambitiøst, at sige til en autist "Prøv og hør her, lille ven, du må ikke komme hjem til din sikre havn...... i 5 uger". Og derudover vil de bestemme, hvornår jeg må ringe til familie og venner. Eller.. have "telefonkontakt". Det mener jeg selv, at jeg er for gammel til, at andre skal bestemme. 

Alt i alt ved jeg slet ikke, hvad jeg skal føle og mene lige nu. Jeg ved bare, at det hele er lidt overvældende. Og at jeg er nervøs som ind i helvede. Måske det hele nok skal gå. Det er bare længe at være væk fra det hele.