Men det føles som om, en eller anden har banket et hul i brystet på mig - og det er da ikke normalt efter så kort tid? Men jeg har vel heller aldrig været normal.
Måske er det fordi, jeg havde for meget tiltro til dig - at jeg simpelthen, på en måde, troede dig, når du sagde, at du ville det samme som mig. Måske er det fordi, jeg troede, jeg kendte dig - vi har snakket sammen i 2 år, så selvfølgelig gjorde jeg det. Måske gjorde jeg. Jeg ved det ikke.
Måske er det fordi, du ikke engang kan tage dig sammen til at svare på den besked. Så føler man sig da slet ikke worthless.
Jeg har ikke lyst til at lave noget, andet end at sidde på min røv og stene Tumblr. Og muligvis træne, for jeg har et lille håb om, at det ville hjælpe. Men det kan jeg ikke nå, for min kontaktperson kommer om lidt, så jeg må have det sådan her i timer endnu. Kæft jeg whiner. Get a grip, girl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar