Michelle Nørgaard

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, da jeg har alt for mange tanker, så det her bliver nok en rodet affære.

Jeg har været hos min psykiater i dag, og få mine "nye" diagnoser. Og jeg er ærlig talt i chok. I mean... Jeg har jo altid vidst, at der var et eller andet "galt" med mig. Men at jeg ligefrem er psykotisk? Holy fuck.

Og jeg ved godt, at en psykose, næsten, altid forsvinder igen, når den er blevet behandlet. Men jeg har lige læst mig frem på nettet til, at det kan tage "længe", og jeg kan slet ikke overskue det. Og jeg ved slet ikke, hvad det betyder - besøget på Google har ikke rigtigt hjulpet...

Men heldigvis virker det til, at der er mange "løsninger" - en plan a, en plan b, plan c, plan d....., så det skal nok gå, det VED jeg jo godt. Jeg er bare mega bekymret lige nu. 

Og så tager han mig ud af det medicin, jeg har været på længst, da det kan have været det, der udløste psykosen, og jeg kan sagtens se logikken i, at så skal jeg da selvfølgelig ud af det i en aller helvedes fart! Men jeg er sådan helt "...hvem er jeg uden den medicin?"

Vil jeg stadig være mig, bare, forhåbentligt, mindre bange, når jeg kommer ud af det? Vil jeg stadig være hende den lille, irriterende, til tider, hyperaktive tøs, der gør alt for at gøre andre glade? Jeg ved det ikke - det gør ingen. Vi kan ikke vide, hvad der sker, når det er ude af min krop. 

Men min mor siger, at det gik godt, da jeg, åbenbart, var løbet tør for pillerne i 3 dage for noget tid siden - nej, det var vist gået RIGTIG godt. Så jeg kan jo kun håbe - ikke engang min psykiater ved, hvad der sker, hvilket jeg gerne vil klage over, haha. 

It'll be okay.