Jeg kan RIGTIG godt lide dig. Og jeg bør fortælle dig det, gør jeg ikke?
Jo. Svaret er kort og kontant. Men hvordan fanden skal jeg gøre det? Især, når du ikke har svaret siden i fredags.
Jeg vil rigtig gerne fortælle dig sandheden. Fortælle dig, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Jeg vil gerne have, at du siger "Fuck it, jeg giver dig en chance til!", selvom jeg ikke fortjener det.
For det gør jeg inderligt ikke. Jeg behandlede dig som... jeg ved ikke hvad. Jeg var en helt anden person overfor dig, en jeg ikke har været længe. Og jeg ved slet ikke, hvad der gik af mig.
Jeg har fortrudt det lige siden. Det er fandeme det dårligste bytte, jeg nogensinde har lavet, haha (prøver at grine mig ud af denne her, så jeg rent faktisk ikke skal føle fortrydelsen).
Men... selvom, jeg virkelig gerne vil fortælle dig det, kommer min stolthed i vejen. Jeg kan ikke sige sådan noget, og så risikere at blive afvist. Det dur jeg ikke til.
Og jeg NÆGTER at skrive igen. Og jaja, jeg ved godt alt det der med "To get something you've never had, you have to do something you've never done" - I get it. Men den der pisse fucking irriterende stolthed vil ikke tillade det.
Så jeg sidder her og undrer mig over, at du godt kan like mine billeder, og dele links på din væg, men ikke lige skrive "Hej søde!", som du plejer. Måske er du for såret. Måske er du vred. Måske har du fundet en anden.
And if that's the case, så er det helt fint. Jeg vil bare gerne vide det. Men det har jeg jo ingen krav på, når jeg ikke engang kan fortælle dig, hvordan jeg har det. Jeg er forvirret. Og træt.
I morgen er en ny dag. We'll see what happens. Men jeg sidder IKKE og venter, igen. Uanset, hvor meget jeg holder af dig. Jeg vrøvler, gør jeg ikke?
"My pride is stronger than my feelings. Don't try to play me. I could think of you 24/7, and you still wouldn't hear from me."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar