Michelle Nørgaard

Jeg har det bedre med mig selv. Det har jeg. 

Der er endda dage, hvor jeg kan kigge i spejlet, og tænke "Det er ikke helt skidt, det her!" - i dag er bare ikke en af disse dage.

Jeg er stor tilhænger af "Fake it till you make it" konceptet, men der er dage, hvor det ikke er muligt.

Hvor jeg kigger på mig selv, og er sådan helt "...whyyyyyy?" Og sådan en dag er det i dag. 
En af de dage, hvor jeg hader mit spejlbillede. Hvor det hele tager overhånd, og jeg ligefrem, næsten, bliver ked af, at jeg ikke vejer 47 kg mere. For det gør jeg ikke, og det er jeg godt klar over. Jeg kan jo godt selv se det.

Og så bliver jeg sådan "Det er da derfor, jeg ikke har en kæreste" - og jeg ved godt, det ikke hænger sådan sammen, men jeg kan ikke altid rationalisere mine tanker. 

Jeg ved godt, at min livsstil er væsentlig mere sund nu, end den var for 5 år siden, da jeg var hende den lille, tynde pige, der altid fik at vide, at hun da vist ikke spiste ret meget, at hun burde tage på, og hvis en eller anden havde min krop, SÅ havde han/hun taget på. 

Og jeg ønsker ikke at komme tilbage til dengang, og det gør jeg heller ikke. Jeg vil bare gerne... være tynd. Ikke sygeligt tynd, som dengang, men bare...sådan... normal, I guess. Når jeg nu ikke kan være normal på andre punkter, måtte min krop godt være det, haha.

Men denne dag slutter, og i morgen har jeg det bedre med mig selv igen. Det plejer jeg. Der er jeg sikkert rimelig okay med det igen, og tænker "Du kører bare på, til de sidste kg er væk!", men i dag virker det som om, det tager meget, meget, meget lang tid, inden de er væk, og det er trættende. Meget.