Og det går også, for det meste, okay. Indtil jeg kommer i seng - så vender det hele tilbage, og jeg har bare lyst til at skrige ned i puden.
Som Mikkel sagde i aften, så er det værste jo, at du giver mig håb, og at jeg lige nåede at smage på lykken, som nævnt tidligere. Og at du gør det igen, og igen, og igen, og....
Og ja, jeg tillader det - jeg lader dig gøre det. Ingen tvivl om det.
Og jeg ville gerne sidde her og sige "NU er jeg kraftedeme færdig!!" - men er det så simpelt? Nok ikke.
Men jeg hader det. Det gør jeg virkelig.
Jeg føler mig så trådt på, så udnyttet, så pisset på, så... alt muligt lort.
Jeg er sur. Jeg er virkelig, virkelig vred - for jeg fortjener det ikke. INGEN fortjener denne slags behandling.
Og jeg kan ikke connecte denne behandling med, at du påstår, at du "elsker" mig - det kan jeg virkelig ikke.
For, som jeg har nævnt før, så behandler man ikke mennesker, man elsker, på denne måde. Det gør man sgu ikke - ikke at jeg mener, at man burde behandle mennesker, man ikke elsker, på denne måde, men... you catch my drift.
"You were red, and you liked me because I
was blue,
you touched me and suddenly I was a lilac sky,
and you decided purple just wasn’t for you."
you touched me and suddenly I was a lilac sky,
and you decided purple just wasn’t for you."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar