En tanke til min mormor, som altid forstod at samle familien 1. juledag. En tak fordi, hun altid spillede æsel med mig, når de skulle passe mig, fordi jeg havde ondt i maven og ikke kunne tage i skole.
En tanke til min faster, som altid var i stand til at passe på andre, selvom hun ikke kunne passe på sig selv. En tak fordi, hun sørgede for, at jeg blev holdt så tæt på min far, som muligt, i de forfærdelige 2½ år. En tak for, at hun legede med dukker med mig.
En tanke til min farfar, for at være den bedste far, jeg nogensinde kunne bede om. En tak for, altid at passe på mig, våge over mig, og give mig alt det, jeg ikke vidste, jeg manglede. En tak for, at jeg aldrig var alene - selv når det VIRKELIG føltes sådan. Og en tak for, at jeg stadig aldrig er det.
Sidst, men ikke mindst, en tanke til mit elskede får, som altid forstod at trøste mig, selv når jeg ikke vidste, at det var nødvendigt. En tak for, at hun altid var der, med det fucking samme, til at muntre mig op, når det var nødvendigt. En tak for de 2½ år, vi fik sammen.
Jeg fucking savner jer - især i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar