Jeg bryder mig ikke om disse dage.
De dage, hvor usikkerheden tager over, og jeg, af en eller anden grund, ikke føler mig tilstrækkelig - jeg hader at føle, at jeg ikke er god nok. Det driver mig til vanvid.
For jeg ved jo godt, når jeg kan være rationel, at jeg er god nok, præcis som jeg er - jeg er den eneste udgave af mig, der overhovedet er, og det er vel, i sig selv, godt nok?
Og det, der irriterer mig mest, er, at jeg ikke kan forklare, hvorfor jeg føler sådan - hvorfor jeg lige pludselig overanalyserer alt, og hvorfor jeg pludselig tvivler på, om folk overhovedet kan lide mig - folk, der ikke er min mor, haha.
Og jeg bliver et forfærdeligt menneske, når jeg har det sådan her - bider af alt og alle, og har egentlig mest lyst til at gemme mig under min dyne. Men jeg gør det ikke, for det er ikke løsningen.
Men... i det mindste har jeg været fri for selvskade i 2 år og stemmerne i 5. Det er altid noget, og det skal jo nok gå alt sammen.
Det her er rodet. I apologize for any inconvenience.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar