Jeg bliver lidt træt i hovedet, når folk mener, at de ved, hvordan jeg skal referere til mig selv - hvordan jeg skal snakke om mig selv, og hvad jeg skal mene om mig selv.
Jeg er åbenbart ikke autist - jeg er simpelthen "et menneske med autisme".
Og når jeg så forsøger at forklare, at jeg faktisk er autist, så siger de til mig, at sådan må jeg ikke snakke om mig selv.
Undskyld mig, men... hvad?
Må jeg ikke selv styre, hvordan jeg taler om mig selv, og hvordan jeg tackler dette handikap? Er der virkelig en anden, professionel eller ej, der skal fortælle mig det?
Fuck nej.
For sandheden er, at jeg er autist.
Det er ikke bare en del af, hvem jeg er - det ér, hvem jeg er.
Jeg går jo heller ikke rundt og siger, at jeg "lider af paranoia" - jeg er paranoid.
Jeg "lider jo heller ikke af angstanfald", når de kommer - der ér jeg angsten.
^Bad example perhaps, but you catch my drift.
Jeg er da glad for, at de mener, jeg er mere end mit handikap og mine sygdomme, men de er jo stadig en del af mig - de er grunden til, at min hjerne "fungerer" (eller ikke gør), som den gør.
Og jeg har besluttet mig for, at det kan jeg ikke se det dårlige i - for de gør mig til mig, og jeg er egentlig helt okay, præcis som jeg er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar