I wish I could break your heart, I wish I could bring you down.
Just for a second, teach you a lesson, about being alone in the dark.

I wish I could make you cry,  so hard you can barely breathe 

- maybe you just might know what it feels like to be me.

Jeg ved ikke, hvad der sker med mig i dag. Hvorfor, jeg er så nede.

Hvorfor jeg bare har lyst til at finde et par stærke arme, og bare putte mig ind til en, som jeg kan bilde mig selv ind, elsker mig. 

Hvorfor jeg er så ensom. Hvorfor lige i dag? 

Hvorfor jeg bare har lyst til at gemme mig under min dyne, og bare få grædt ud. Hvorfor jeg ikke engang kunne sige hej til min tante. 

Jeg er træt at få at vide, at jeg skal se positivt på det hele. At jeg skal se på mine fremskridt, i stedet for tilbageskridtene. For jeg prøver. Hver eneste dag.

Og hver gang, jeg er oppe på ADHD klinikken, får jeg at vide, at jeg skal "holde ud", eller "hænge i". Ja, det er fint, men du kan også gå hjem, og blive fri for alt det her. Du kan gå hjem og lade være med at tænke på mig. 

Jeg kan ikke holde fri fra dette helvede, mit liv ind i mellem er. Eller, det oftest er. Jo, når jeg drikker mig fuld, men det er jo ikke sundt. Selvom jeg har lyst til at gøre det hver eneste dag. 

Jeg savner min vodka. Jeg savner min far. Jeg savner min bedstefar, mere end noget andet. 

Og jeg har bare lyst til at gemme mig, langt væk. Ikke snakke til nogen, ikke spise, ikke drikke, bare... forsvinde for en stund. Og hvis jeg ellers kunne se for disse tårer, så ville min bog nok være et godt sted at starte. 

To do list.

1. Harry Styles.
2. Alex Gaskarth. 
3. Get that rose tattoo.
4. Record that song.
5. Clip my nails (actually did it while writing this. Tehe.)
6. Move my room.
7. See One Direction live.
8. Finish OTH.
9. Get a new flannel shirt (mom ordered one today!!!)
10. Finish all my library books.
11. GO GET WASTED!

En frygtelig tanke.

En frygtelig tanke har lige sat sig fast i mig - hvad nu, hvis jeg allerede har mødt Mr. Right?

Jeg har læst, at 80% af alle mennesker har mødt den, de skal giftes med, når de er 16. Holy fuck, hvad gør jeg så? (Kan I mærke min panik?)

Men så går jeg "mine" fyre igennem, og så kan jeg godt se, at jeg måske, rent faktisk, har mødt Mr. Right. Mange gange. Og mange gange ikke.

Men hvad nu, hvis det var ham douchebaggen? Hvad hvis det var en af dem, der var mig utro? En af dem, der smed mig væk for hashen? Hvad nu, hvis det var ham, der behandlede mig som en prinsesse? Ham, som gjorde alt for mig, men som jeg smed væk? 

Men det hele munder jo ud i, at de alle sammen forlod mig, på et eller andet tidspunkt, og så kan de vel umuligt være Mr. Right? 

Jeg tænker for meget...  

"When you were little, 

if you fell, 

they would ask you where it hurt, 

and you would point to 

your knees, your arm or your elbow,

and they would make it better.

But you noticed

as you got older

if you fall

they do not ask you where it hurts.

You sit silently in your room,

waiting for someone to ask you

where it hurts,

pointing to your head and your heart.

Because that is where the pain

hurts the most

but nobody makes it better."