Blob.

Der er kun én ting, folk kan kalde mig, som rammer mig - dum.

Jeg har altid sagt til mig selv "Okay, du er ikke smuk. Du kan ikke synge, du er tyk, du er ikke populær, og du har ikke særlig mange venner, men du får bedre karakterer end de fleste i dette rum."

Jeg bliver så fucking fornærmet, når folk bare bestemmer sig for, at jeg er dum. Får det tit at vide. Og kan ikke lade være med at grine, når det kommer fra folk, der ikke kan stave.
Især mange fyre har en idé om, at jeg er uintelligent. Det er jeg ikke. Jeg er distræt og har ADD, hvilket gør, at jeg ikke hører efter og siger ting, uden at tænke, men jeg er ikke uintelligent. 

Jeg ved ikke, hvorfor det går mig på. Det er vel bare fordi, at det er det, jeg altid har holdt fast i. At det kan godt være, de andre synger møg flot, er smukke og med i den "populære gruppe", men det er det her, jeg kan. 
Jeg har også altid fået det at vide. Som min mor sagde for.. 3-4 uger siden "Jeg vidste, der var noget galt, da du kunne læse, skrive og regne som 5-årig, men hverken binde dine snørebånd eller cykle." - I lol'd, btw. 

Jeg bliver vel også bange. Mit drømmejob kræver 7 års universitet, og jeg ved udmærket godt, at det klarer jeg ikke, hvis jeg er dum. Jeg siger ikke, jeg er klog, overhovedet ikke, men jeg er ikke dum. Gud hvor det irriterer mig.