Michelle Nørgaard

Jeg har tit fået spørgsmålet "hvorfor læser du så meget?!", og jeg har nu besluttet mig for at skrive mit svar her.

At læse har altid været det, jeg var bedst til - det, jeg kunne finde ud af. 
Det har samtidig været mit helle, mit tilflugtssted, der hvor jeg kunne tage hen, når alt andet var umuligt, når jeg ikke kunne klare mere. 

Jeg har altid været omgivet af bøger, af historier, af eventyr, af fortællinger, og jeg har stadig et kæmpe behov for det. Jeg var ikke gammel, da min far stoppede med at læse godnathistorier for mig, og jeg endte med at læse dem for ham, for jeg kunne selv, jeg ville selv! Og som min far altid sagde "Når man læser, kan man selv danne sig billederne - og det er det fantastiske ved det!" 
Jeg er altid blevet opfordret til at læse - jeg har altid fået bøger i gave, min mor har altid taget mig med til biblioteket, min farmor har læst uendelige timer for mig, indtil jeg selv kunne, og.. jeg er utrolig taknemmelig for det.

Jeg har også altid skrevet utrolig meget - jeg skrev min første novelle, da jeg gik i 1. klasse, og min første sang da jeg var 9. Jeg har altid formuleret mig MEGET bedre på skrift, end jeg gør verbalt. Det er sikkert også derfor, jeg tit virker en smule... dum, fordi jeg ikke tænker, inden jeg taler. 

Jeg elsker duften af bøger, både nye og gamle, jeg elsker følelsen af dem, hvordan man kan mærke papirets kvalitet, og jeg forsvinder fuldstændig, når jeg læser en bog. Måske er det især dét, jeg elsker - en lille flugt fra virkeligheden.