The next time you call, I won’t be around. No one ever made me feel like you did and now I’m struggling to feel anything at all. It may sound mean like I’m not understanding, I understand it all too well and I hope that you fall. 

I want you to call me back and say “I love you”, because I’ve got nowhere to go. 

These nights spent alone without you are dragging me down.
Though I know that this seems bitter, it's how I get through these nights without you. 

I hope that this doesn’t come out wrong, but I’d do anything to make you feel on top of the world, and I’ll still be here just like I have always been.

Bogblog.

Jeg har nu, efter utallige opfordringer, valgt at starte en bogblog. Der er ingen indlæg endnu, men det skulle gerne komme, når jeg er færdig med min nuværende bog. Håber, I vil tjekke den ud! 

http://bookreviews.bloggersdelight.dk/

Jeg har tit fået spørgsmålet "hvorfor læser du så meget?!", og jeg har nu besluttet mig for at skrive mit svar her.

At læse har altid været det, jeg var bedst til - det, jeg kunne finde ud af. 
Det har samtidig været mit helle, mit tilflugtssted, der hvor jeg kunne tage hen, når alt andet var umuligt, når jeg ikke kunne klare mere. 

Jeg har altid været omgivet af bøger, af historier, af eventyr, af fortællinger, og jeg har stadig et kæmpe behov for det. Jeg var ikke gammel, da min far stoppede med at læse godnathistorier for mig, og jeg endte med at læse dem for ham, for jeg kunne selv, jeg ville selv! Og som min far altid sagde "Når man læser, kan man selv danne sig billederne - og det er det fantastiske ved det!" 
Jeg er altid blevet opfordret til at læse - jeg har altid fået bøger i gave, min mor har altid taget mig med til biblioteket, min farmor har læst uendelige timer for mig, indtil jeg selv kunne, og.. jeg er utrolig taknemmelig for det.

Jeg har også altid skrevet utrolig meget - jeg skrev min første novelle, da jeg gik i 1. klasse, og min første sang da jeg var 9. Jeg har altid formuleret mig MEGET bedre på skrift, end jeg gør verbalt. Det er sikkert også derfor, jeg tit virker en smule... dum, fordi jeg ikke tænker, inden jeg taler. 

Jeg elsker duften af bøger, både nye og gamle, jeg elsker følelsen af dem, hvordan man kan mærke papirets kvalitet, og jeg forsvinder fuldstændig, når jeg læser en bog. Måske er det især dét, jeg elsker - en lille flugt fra virkeligheden.  

Når jeg kigger på datoen, kan jeg ikke lade være med at blive sentimental.

Det er i dag præcis 2 år siden, jeg så dig - siden mit liv begyndte at give mening, siden jeg fandt mit hjem, siden du blev mit liv.
Jeg tæller stadig dag som en af de absolut bedste i mit liv - jeg vil aldrig glemme dit smil, da du stod ud af bussen, da du tog min hånd, da du kyssede mig, hvor nervøs du var, da det endelig skulle ske. Hvordan du så på mig fyldt med kærlighed, og slet ikke så de andre piger i lokalet - noget, jeg aldrig havde prøvet før, og heller ikke har oplevet siden. 
Hvordan jeg følte mig elsket, som om jeg endelig var noget værd - og hvordan du tog alle med storm, hvordan de elskede dig, for hvordan kunne man andet, hvis man havde været i dit selskab i mere end 5 minutter?

De 5 måneder med dig var den bedste tid i mit liv, og jeg savner det stadig. Du var min første "rigtige" kæreste, og måske er det derfor, det er så svært at komme over. 
Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg snakker om dig - tårer af vrede, savn, kærlighed, taknemmelighed, had og fortvivlelse. For jeg har ikke rigtigt været mig, siden du gik.

Men når jeg så tænker på tiden efter, vi var sammen - alt, du gjorde mod mig, hvad du skrev, hvordan du behandlede mig, så bliver jeg så vred. 
Du udnyttede mig, pissede mig op og ned af ryggen, sked på mine følelser og, værst af alt, rev mit hjerte ud af mit bryst, smadrede det på gulvet og malede væggene med blodet. 
Du tog en kæmpe del af mig med dig, og jeg har desperat forsøgt på at få den del tilbage, og jeg forsøger stadig - jeg føler stadig en hjemve, når du ikke er her, når jeg ikke kan gemme mig i dine stærke arme, når du ikke pisser mig af på daglig basis, når du ikke gør det godt igen, når du ikke.... du ikke elsker mig mere. 
For det gør du ikke, og det ved jeg godt - du kommer aldrig tilbage, og helt ærligt, så fortjener jeg også bedre. Og hvis din standard er synket så dybt, at du vil være sammen med hende, så skal jeg heller ikke være sammen med dig, selv hvis chancen kom. 

Men samtidig har jeg en stor trang til at såre dig - jeg vil så gerne ødelægge dig, som du ødelagde mig, selvom jeg aldrig ville kunne få mig selv til det. Men jeg håber, at hun ødelægger dig, så du kan se, hvor god jeg var ved dig. Det håber jeg virkelig.
Du betød alt for mig, og jeg ville have gjort alt for dig, givet dig alt, du nogensinde kunne ønske dig - og det smed du væk. Jeg håber, det går op for dig en dag.

"One of the hardest things you'll ever have to do is to stop loving someone, because they've stopped loving you."   

This picture is the main reason why I can't ever have a normal relationship.

Weekenden.

Denne weekend har været utrolig hård.

Jeg har hørt en masse, jeg egentlig helst ville have været fri for, men når man selv stiller spørgsmålene, så må man lære at acceptere svarene.
Jeg har også set et par ting, som jeg ville ønske, jeg kunne "unsee", men det er jo ikke en mulighed, selvom det gjorde utrolig ondt. 

Jeg har måtte tage en beslutning, der ikke var nem, og resulterede i, at jeg nærmest blev angrebet af beskyldninger, hårde ord og mennesker, som slet ikke havde noget med det at gøre. 

En af de ting, der kan såre mig mest, det er, når folk ikke tror på, jeg er ærlig. For jeg (excuse my emo-flip) kan ikke finde ud af så meget, men hvis der er én ting, jeg er altid er, så er det ærlig. 
Jeg føler ikke et behov for at skjule, hvad jeg mener, eller hvordan jeg føler, overfor visse personer. Jeg bruger ikke "tøse-sprog", og jeg har aldrig forstået pointen i det. Jeg siger, hvad jeg mener - længere er den ikke.

Det føles som om, det allerede er flere uger siden, det var fredag... 
Nu skal denne uge bare bestå af en del træning, boksning, et par møder med kommunen, og så ENDELIG druk på lørdag, sammen med nogle af de bedste hoveder. Det er virkelig noget, jeg har brug for. 
Men hvis jeg skal være ærlig, har jeg intet overskud til denne uge. Jeg har mest bare lyst til at gå på biblioteket, låne 5-10 bøger, og så blive under min dyne hele ugen, bare forsvinde ind i litteraturens verden, og så kan alle andre passe sig selv. 
Ikke spise, ikke tale, ikke se, ikke føle, bare... gøre det, som jeg bedst kan lide. Men jeg prøver desperat at holde mig i gang, så jeg ikke falder tilbage i det samme, gamle mønster - jeg bliver aldrig rask, hvis jeg altid gemmer mig under dynen, og selvom jeg udmærket ved det, er det svært. 

"Tomorrow will be better."
"But what if it's not?"
"Then you say it again tomorrow. Eventually, tomorrow will be better."

And I hope you find it, what you're looking for. And I hope it's everything you dreamed your life could be, and so much more

And I hope you're happy, wherever you are - I wanted you to know that, and nothing's gonna change that. And I hope you find it, whatever it is out there that you were missing here.