Michelle Nørgaard

Jeg har sagt det før, men jeg har flere frustrationer, der skal ud.

Jeg er så træt af, at få at vide, at jeg klarer det hele så fint, at jeg bare skal "hænge i", og at dette er en process. 

For hvad hjælper det mig nu?

Hvordan skal det fjerne angsten, selvmordstankerne, smerten i min mave, og tårerne, der løber ned af kinderne?

Hvordan skal det få mig til at få det bedre?

Jeg kan sidde her, og drømme om en bedre morgendag, men den kommer bare ikke. Jeg har prøvet nu, i 17 år (jeg har lidt af angst, siden jeg var 2, så jeg overdriver rent faktisk ikke), men jeg tror bare ikke på det længere.
Så det er fint, at min psykiater og distriktssygeplejerske kan sige, at det hele nok skal gå, og at jeg bare er så god, men jeg kan ikke mærke det. De siger det sikkert kun for at være søde, men det hjælper mig bare ikke. Det pisser mig kun af.

Så... hvad skal jeg stille op?