Michelle Nørgaard

Jeg har været så optaget i dag, at jeg næsten glemte det. Næsten glemte dig. Hvad er jeg dog for et menneske?

Tillykke med din fødselsdag, farfar. Du kunne være blevet 91 i dag, og jeg ville sådan ønske, jeg kunne dele dagen med dig. I stedet har jeg brugt den på at spise kage og købe nye sko, så jeg har gjort ting, der fik mig til at smile. Og det er vel det, du altid har ønsket for mig?

Jeg savner dig stadig ufattelig meget. Kan mærke dit fravær hver eneste dag. Og dagene kommer stadig, hvor jeg ville ønske, at du havde taget mig med. 

Men vi ses jo igen, ikke? Jeg nægter at tro på, at du har forladt mig for altid. Jeg skal nok se dig igen, men det bliver jo nok først om en 60 års tid. Det er da planen - men så skal vi også have småkager, the og cola. 

Og så skal vi snakke om hende, om ham, om dem, og sidde og grine af, hvor ynkelige de alle sammen er, præcis som vi gjorde før. Og det vil være som at komme hjem, for du vil stå og vente på mig. Det tvivler jeg ikke et sekund på.

Tillykke, igen. Jeg elsker dig. Jeg håber, du har fået fred for dine dæmoner, og du hviler i fred, selvom det er et helvede uden dig. 

En million kram og kys fra din lille pige - det vil jeg altid være.