Den dag, der, for 3 år siden, ændrede resten af mit liv totalt. Den dag, hvor jeg fandt ud af, at et liv uden dig aldrig kunne være perfekt. Men dengang bekymrede det mig ikke, for jeg havde dig jo.
Om en time er det præcis 3 år siden, du kom med bussen. Hele vejen fra Randers, bare for at se mig. Jeg har aldrig følt mig mere vigtig.
Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal stille op. Hvem jeg skal gå til, for alle er efterhånden trætte af at høre på dette. Og i dag er der kun én person, jeg vil snakke med - dig.
Jeg vil bare så gerne have et kram igen. Bare mærke de der usandsynligt stærke arme om min krop, bare føle mig hel igen. Mærke hjemveen forsvinde totalt.
Det er snart 2 år siden, jeg sidst har set dig, hørt fra dig, siden du sidst rev mit hjerte ud.
Jeg hader disse måneder. Fra nu, og 5 måneder & 9 dage frem, giver intet mening, for det var meningen, at vi skulle være sammen. Kan du huske det?
Det var meningen, at det skulle være os to, mod resten af verden, resten af vores liv. Det var aftalen. Det var det, der gav mig lysten til at overleve. For uanset hvor meget, vi skændtes, så var det sådan, det var. Det blev du ved med at fortælle mig.
Indtil den dag, hvor det gik over. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad der skete. Hvorfor, du pludselig gav op. Men det, jeg hader allermest er, at jeg lod dig give op. Jeg lod dig gå uden kamp. Granted, jeg har brugt de sidste 2 ½ år på at få dig tilbage, men det hele er ligesom for sent nu. Jeg ved, at jeg aldrig får dig tilbage, og det skærer mig i hjertet.
Du er kommet videre, og det er jeg, de fleste dage, også.
Men det værste er, at jeg ikke engang ved, hvordan du har det. Hvordan din mor har det. Din far. Kim. Pigerne. Din bror. Om du tænker tilbage på vores tid med et smil, eller om det stadig pisser dig af.
Og jeg ved slet ikke, hvorfor skriver alt det her, for du læser det aldrig. Men det handler nok om, at jeg ikke kan sige det til dig, men ud, det skal det.
Men hvis du ser det her, har jeg kun disse ting at sige - pas på dig selv. Lev livet. Vær glad. Find en, der gør dig lige så glad, som jeg gjorde. Og glem aldrig, at du var mit livs kærlighed, og at jeg altid vil elske dig.
"I don't know why they call it 'heartbreak'. It feels like every other part of my body is broken too."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar