Jeg så træt af at få at vide "Du skal bare styre dine tanker!"
Eller "Smil nu", "Vær nu lidt glad", "Cheer up", for tror I da for fanden ikke, det er det, jeg prøver på? Tror I, jeg nyder dette?
Og helt ærligt, jeg KAN ikke styre mine tanker. Det er det fede ved at være autist. Jeg kan ikke styre, hvilken retning, de går i.
Men for dem, der kan det, så er det da bare fedt! (I må endelig ikke tro, jeg er den mindste smule misundelig).
Jeg kan for fanden ikke engang falde i søvn, fordi der er tankemylder 24/7. Og når jeg så endelig sover, så sover jeg så uroligt, pga. alle mine drømme og mareridt, som bare ikke vil lade mig være i fred.
Og så tænker jeg - gør alt dette mig svag? Er jeg ikke stærk nok til at styre mine tanker? Er det der, den ligger?
Jeg ved det ikke. Jeg er bare så træt af det hele. Og jeg mangler min bedstefar og ham, for de ville vide, hvad de skulle gøre ved det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar