Michelle Nørgaard

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det i dag.

Jeg føler mig glad, men jeg ryster som en narkoman, gone cold turkey. Og jeg plejer altså kun at ryste så meget, når der er noget galt, eller noget under opsejling. Og det magter jeg ikke.

Jeg er stadig forvirret omkring dig, og det vil jeg nok altid være. Jeg ville ønske, at du ville samle telefonen op, og give lyd fra dig, som du sagde til Mikkel, at du ville.
Men det var sikkert bare endnu en løgn fra din side. Du har aldrig tænkt dig at gøre det, vel? 
Jeg hører sikkert aldrig fra dig igen, men måske er det også det bedste. 

Men hvor ville jeg ønske, du bare ville give lyd fra dig. Aner ikke, hvad du skulle sige, eller hvad jeg skulle sige, men det ville bare være rart. Men nu har jeg ventet på det siden i søndags, og selvom det ikke virker som særlig lang tid, så er det hårdt at gå og vente på noget, man ikke engang aner om sker.

Så nu gør jeg det, jeg er aller bedst til - jeg tager om til Mikkel og drikker mig fuld. Thanks for knocking the beers back.