Jeg kan ikke forstå det - på søndag er det et år siden. Jeg troede aldrig, jeg ville overleve den første uge. But I did. Men det er egentlig ikke blevet lettere med tiden. Jeg mangler dig stadig hver eneste dag.
Og så er det din fødselsdag i dag. Jeg kan ikke håndtere det. Jeg har altid troet, jeg skulle tilbringe resten af dine fødselsdage med dig. Men det skal jeg åbenbart ikke.
Men det værste er, at jeg ved, hun har overtaget min plads. Den plads, jeg aldrig troede, kunne overtages. Som du selv sagde.
Jeg har bare.. lyst til at finde dig. Bare se dig. Bare se, at du er glad. Det er alt, jeg nogensinde har ønsket - at du skulle være glad. At det så ikke er mig, der gør dig glad, det er mit problem. Men hvor ville jeg ønske, du bare ville komme her, smilende, kramme mig og... ikke mere. Bare så jeg lige kan huske, hvordan det føles, at være hjemme.
Ingen har nogensinde kunnet tage din plads. Jeg er stadig pisse forelsket i dig. Ville gøre alt for, at tingene kunne være, som de var for 13 måneder siden.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre med mit liv. Jeg byggede mit liv omkring dig. Alt jeg har drømt om, siden oktober 2010, inkluderede dig. Og gør det stadig.
"I finally understood what true love meant... Love meant that you cared for another person's happiness more than your own, no matter how painful the choices you face may be."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar