fredag den 30. maj 2014

#YesAllWomen

Fordi jeg ikke skulle behøve at føle skyld, når voldtægts"jokes" gør mig nervøs.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for, om ham på gaden følger efter mig hjem.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for, at en anden en dag går for langt.

Fordi undskyldningen "Det var nok ikke hans mening at gøre det" bare ikke er god nok.

Fordi han ALDRIG skulle have puttet noget i min drink.

Fordi jeg ikke skulle behøve at være bange for at afvise en fyr.

Fordi jeg ikke skulle behøve stoppe med at komme NOGEN steder, fordi jeg bliver chikaneret.

Fordi ét nej burde være nok.

Fordi jeg ikke skulle have behøvet at gøre det, "for at gøre ham glad", eller af frygt for, at han ville tvinge mig, hvis jeg sagde nej.

Fordi jeg har ret til at ændre mening.

Fordi jeg ikke gider finde mig i, at blive piftet efter som en eller anden hund.

Fordi jeg ikke skulle behøve, at høre min veninde sige, at det samme er sket for hende. 

Fordi jeg ikke FUCKING skulle behøve at have kæde på døren, af frygt for, at han kommer tilbage.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar