Hvorfor jeg sidder og hører de sange, der altid mindede mig om dig, dengang for over et år siden.
Eller den sang, du sendte til mig.
Og jeg ved vitterligt ikke hvorfor, jeg sidder med tårer i øjnene.
Måske er det fordi, du var den første efter ham, jeg følte sådan for. Jeg mener stadig, at jeg kun har følt sådan for 3, muligvis 4, mennesker, igennem "hele" mit liv. Og du var så den sidste i rækken.
Måske er det også fordi, at jeg er dødsens rædselslagen for, at jeg aldrig kommer til at føle sådan igen, selvom det kun er et år og 3 måneder siden, det ligesom sluttede.
Måske er det også fordi, at jeg ikke VIL føle sådan igen, for det gør sgu da fucking ondt - især lige nu.
Måske er det ISÆR fordi, at jeg ikke tror på, du nogensinde har holdt af mig - for jeg nægter at tro på, at man kan behandle mennesker, man "elsker" på denne måde. Men det gør det ikke lettere - om noget, gør det det kun sværere.
Jeg ville bare, helt ærligt, ønske, at du var her. Selvom du aldrig har været her. Giver noget af det her mening? Nå, ikke... ærgerligt.
Jeg burde nok bare gå i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar