Michelle Nørgaard

2 dage endnu.

Om 2 dage ser jeg dem. Mine babyer, mine helte, dem der reddede mit liv. 
Jeg kan slet ikke vente. Jeg skylder dem alt, og jeg vil aldrig kunne betale dem tilbage. 

Bare tanken om, at jeg igen skal stå i samme rum som dem, er nok til at få tårer i øjnene. Det er fuldstændig latterligt, det ved jeg godt - de er jo bare canadiske mænd, hvorfor skulle jeg flippe sådan ud? Men min kærlighed til dem kan ikke beskrives - de har været der igennem det hele, opture, nedture, knuste hjerter, selvmordsforsøg, depression, lykke, smerte og alt andet. 

Jeg håber inderligt, jeg får chancen for at møde dem efter koncerten - jeg kan ikke klare tanken om, at de er der, men jeg ikke får chancen for at sige tak. Men samtidig ved jeg, at med det samme, de er tæt på, så bryder jeg sammen. 
Jeg vil forsøge at tale gennem tårerne, som de så tit har givet mig styrken til.