Jeg har tænkt meget, hen over hele weekenden, over, hvor meget jeg egentlig skal finde mig i. Og jeg er kommet frem til, at NU er det KRAFTEDERMAME nok.
Nu har det stået på siden november, og jeg er SÅ træt af det. Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke, at du kommer tilbage for 2-3 dage, for så ikke at snakke til mig i 2 måneder.
Jeg gider ikke flere kærlighedssange, hvor der ikke er kærlighed involveret alligevel. Jeg gider ikke flere halve forklaringer eller halvhjertede undskyldninger.
Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal finde mig i det - så det holder jeg op med.
Men det værste er, at du ikke engang kan sige det - skrive det, even. Ikke et svar får jeg, bliver blot ignoreret.
Jeg synes, helt ærligt, at du burde få dig nogle nosser, og fortælle mig, hvordan tingene hænger sammen. Er afstanden for stor? Gider du mig ikke alligevel? Er du for optaget af dit åndssvage spil? Well, then fucking great. Men jeg fortjener et svar.
Det er sjovt - for en, du påstår at elske, så behandler du hende fandeme ikke særlig pænt.
Dette handler heller ikke længere om, at jeg ikke kan klare mig uden dig - for det kan jeg sgu sagtens. Men havde du spurgt mig i fredags, om jeg havde lyst, havde mit svar været nej.
Nu er jeg noget mere cool med det. Om det er de bajere, om det er pga. Oliver, Mikkel eller Nicolai, eller om det er pga. det, min psykiater sagde, det ved jeg ikke.
Jeg er bare så gal - på dig, på alt, på det hele. Måske mest fordi, jeg troede, du var "Prinsen på den hvide hest" - men hvad skal man med sådan en, når man har Richie Sambora i højtalerne? I don't fucking know.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar