Michelle Nørgaard

Jeg ved ikke, hvorfor det går mig så meget på, at jeg har drømt om dig. Jeg ved det vitterligt ikke. Det kan jo være lige meget, det var jo bare en drøm, ikke? 

Og jo, det var det - men hold kæft, hvor var det en god drøm. Jeg kunne pludselig mærke dig igen, og det hele var så fucking virkeligt, og så vågnede jeg, og du var der ikke. For helvede, hvor er det træls. 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke i forvejen tænkte på dig næsten hver dag - men i dag er det især slemt. Jeg kan slet ikke tænke på andet, og hver gang jeg lukker øjnene, kan jeg se dit smil. Det der irriterende, pisse, lorte smil, jeg, på en måde, faldt for, selvom jeg havde en kæreste, jeg elskede rigtig højt. Giver noget af det her mening? Nå, ikke, okay.

Jeg har ikke set eller hørt fra dig i snart 2 år, på nær det sjældne "like" på Facebook, og jeg er også, nogenlunde, okay med det. Ikke fordi, jeg ikke savner dig, eller fordi, jeg ikke stadig får en klump i halsen, når jeg tænker på sidste gang, jeg så dig. Du var så ødelagt...

Men jeg savner dig HELT vildt lige nu. Og ja, det er nok fordi, jeg er en sentimental tøs, der tænker for meget, ingen tvivl om det, for det er jo ikke fordi, jeg ikke kan klare mig uden dig, det kan  jeg jo sagtens - det har jeg bevist, og jeg er ikke i tvivl. Jeg ville bare, for helvede, ønske, at du var her lige nu. 
Jeg har lyst til at ryge med dig, kramme dig, fortælle dig, at jeg stadig holder FUCKING meget af dig, elsker dig, even, og fortælle dig, at det hele nok skal gå, uanset hvad du har rodet dig ud i nu. 

Men jeg tror, min illusion om, at du kommer tilbage til mig, er væk. Jeg er ikke sikker, men jeg tror det. Om jeg stadig håber, at du kommer tilbage, det ved jeg ikke. Eller, jo, på en måde gør jeg selvfølgelig - that kind of love doesn't just disappear. 


And do you think of me at night?
I still wish we could've made it right, you can't say that I never tried.

Cause every time I ran, I ran to you,
I meant it every time I said I loved you.